16. oktober 2019
Laurits Kitsøe på otte kom højt til hest på Takoda, men var mest tryg ved at hans mor, Kitty Kitsøe, holdt hesten og gik med den - lige indtil han alligevel lige prøvede trav, hvilket tilsyneladende var sjovere, end han havde regnet med.
gallery icon

Se billedserie

Laurits Kitsøe på otte kom højt til hest på Takoda, men var mest tryg ved at hans mor, Kitty Kitsøe, holdt hesten og gik med den - lige indtil han alligevel lige prøvede trav, hvilket tilsyneladende var sjovere, end han havde regnet med.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerridning for børn er populær aktivitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerridning for børn er populær aktivitet
Taastrup - 12. juli 2019 kl. 14:54
Af Tekst og foto: Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Taastrup: Jeg var bange for heste. Jeg var bange for, at de ville bide mig. Jeg tror, det gik over, da jeg var tvunget til at sidde oppe på en af dem til den her aktivitet, forklarer Sandra Larsen, som er en af de børn, som har hevet en uge ud af sommerkalenderen, for at prøve at ride. Hun sidder oppe på den 24 år gamle hest, Bubber, som næsten falder i søvn hver gang, den står stille.

- Jeg tror, jeg har vænnet mig til at være omkring heste. De virker ikke så farlige længere, siger Sandra Larsen, som efter et par dage hos Vestegnens Rideklub ikke har noget problem med at sidde højt til vejrs på en hest. At hun ikke længere er bange for heste, kan man se, da hun får vækket Bubber og ender med en kortere tur i gallop - en kontrolleret tur, da en ridelærer styrer hesten med et reb.

- Det var sjovt, fortæller hun, mens hesten skridter af.

Pladserne revet væk
Hen over sommeren giver Høje-Taastrup Kommune børn og unge mulighed for at prøve forskellige aktiviteter i Aktiv Sommer-aktivteterne. Og Sandra er et af unge mennesker, som i en uge hos Vestegnens Rideklub prøver at ride for første gang i sit liv.

- Det er meget populært. Alle pladserne på de fire hold, vi har åbnet for, er blevet revet væk, siger Carsten Hein, formand for rideklubben.

I uge 28 har rideklubben to hold af 14 børn og unge, som deles om syv heste. Et hold kommer til middag og et andet hen på eftermiddagen, og så deles de unge mennesker ellers om hestene.

- Ugen begynder med, at de lærer om hesten og prøver at gå med den. På dag to får de lov at ride første gang, siger han.

- Det vigtigste er, at de bliver trygge ved hesten, inden de sætter sig op, siger Carsten Hein, som fortæller, at det er rideklubbens mest tålmodige heste, som bliver brugt til ferieaktiviteterne.

Hesten Takoda bevæger sig heller ikke unødvendigt, da hele familien Kitsøe står omkring den og gør den klar til en tur i ridehallen.

- Børnene har altid gerne ville prøve at ride. Så derfor meldte vi os til, forklarer Søren Kitsøe, faren i familien.

Med sig har han sin kone Kitty Kitsøe, som holder hesten, mens børnene Asta på seks, og Ella og Laurits på otte, skiftevis aer og fodrer den.

- Det er hyggeligt, men jeg blev lidt bange, da jeg skulle op på hesten første gang, siger Asta Kitsøe. Men efter et par dage på rideskolen sidder hun solidt i sadlen på Takoda og prøver da også at ride med lidt mere fart.

- Stop stop, siger hun efter et par meter.

- Den hopper for meget, siger hun, men bliver siddende på hesten, som dog bliver stoppet.

Hendes bror Laurits får også buddet om at prøve trav. Men afslår.

- Jeg har ikke lyst. Jeg er mest til bare at gå rundt. Jeg har ikke lyst til, at de skal løbe, siger han, men efter lidt overtalelse prøver han alligevel, og efter en omgang rundt i ridehallen smiler han over hele ansigtet.

Fra rideskolen forsøger de også at tage det i de unge menneskers eget tempo:

- Vi tager det meget roligt og stepvis. Vi har at gøre med folk, som ikke har haft med heste at gøre før, så vi tager det lidt stepvis, siger Jenny Storbugt, som er ridelærer og ikke lægger skjul på, at sikkerheden er vigtig.

Tempoet og det nye kendskab til de store dyr betaler sig for rideklubben, fortæller Carsten Hein:

- Vi gjorde det også i sidste uge, og der fik vi fire eller fem nye medlemmer, men der plejer gerne at komme flere tilmeldinger hen over sommeren.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk