27. oktober 2020
Det mobile testcenter var opstillet lige inden for hovedindgangen til Copenhagen Designer Outlet over for Nike, men køen strakte sig flere dage langt uden for centret - og inde i centret, når det var regnvejr. Privatfoto
Det mobile testcenter var opstillet lige inden for hovedindgangen til Copenhagen Designer Outlet over for Nike, men køen strakte sig flere dage langt uden for centret - og inde i centret, når det var regnvejr. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slog rekord: Stor interesse for at blive testet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slog rekord: Stor interesse for at blive testet
Taastrup - 28. september 2020 kl. 14:19
Af Stina Felby Egerup

Der var stor interesse for at blive testet for coronavirus ved det mobile testcenter, som i sidste uge var stillet op ved Copenhagen Designer Outlet / City2 i Høje-Taastrup.

arrow Læs også: Folk strømmer til: Testcenter udvider med weekenden

- Høje-Taastrup er uden tvivl det sted, vi har taget allerflest test. Der var meget stor interesse for at benytte sig af tilbuddet, så der var fuldt blus på i hele åbningstiden, fortæller Christoffer Tversted, leder af den mobile enhed ved Testcenter Friheden, som står bag de mobile testcentre.

Han vurderer, at omkring 3.000 - 3.500 borgere blev testet i Høje-Taastrup.

Det var dog langt fra kun lokale, der benyttede sig af tilbuddet.

- Vores erfaring er, at folk gerne tager langt for at blive testet hos os, fordi man ikke skal bestille tid. Også i Høje-Taastrup vurderer jeg, at folk kom fra hele Sjælland, siger han.

Det er Region Hovedstaden, der står bag de mobile testcentre, som er et frivilligt tilbud til alle symptomfri borgere over 2 år. Der kræves ikke tidsbestilling, og derfor tager mange altså chancen og kommer forbi.

Kommer tilbage igen

Det mobile testcenter kommer retur til Høje-Taastrup i uge 42, fra mandag den 12. til fredag den 16. oktober klokken 10.00 - 16.00.

- Vi arbejder desuden på at kunne udvide med weekenden igen, så folk også har mulighed for at blive testet uden for almindelig arbejdstid, fortæller Christoffer Tversted, men det er endnu ikke faldet helt på plads.

Testcentret vil igen blive sat op ved City 2/Copenhagen Designer Outlet lige over for Nike-butikken.

I denne uge er der blandt andet mobilt testcenter i Glashuset på Østergården 19A i Ishøj hver dag frem til fredag kl. 10-16, og næste uge kommer der blandt andet et testcenter til forskellige steder i Albertslund.

Man kan se den fulde liste over de mobile testcentre på Region Hovedstadens hjemmeside her.

Hvis man ikke ønsker at tage chancen for kø i de mobile testcentre, kan man fortsat booke tid til test på de faste testcentre på www.coronaprover.dk.

Er du sløj, utilpas eller har andre symptomer, skal du dog blive hjemme og evt. opsøge egen læge.

arrow Lang kø: Folk strømmer til mobilt testcenter
22. september 2020 kl. 17:01 Opdateret: kl. 15:48
arrow Mobilt testcenter kommer til byen
19. september 2020 kl. 14:49 Opdateret: kl. 15:10
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk