14. april 2021
Michael Jacobsen, indehaver af Taastrup Ny Vinhandel, fortæller, at selvom privatsalget er steget, så er salget til erhverv faldet, fordi mange arrangementer er aflyst.
gallery icon

Se billedserie

Michael Jacobsen, indehaver af Taastrup Ny Vinhandel, fortæller, at selvom privatsalget er steget, så er salget til erhverv faldet, fordi mange arrangementer er aflyst.
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Selvforkælelse: Her bliver der langet masser vin og søde sager over disken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvforkælelse: Her bliver der langet masser vin og søde sager over disken
Taastrup - 27. februar 2021 kl. 19:47
Af Kasper Ellsøe

Hvid januar var aflyst og det samme var slankekuren i januar.

arrow Læs også: Shoppingcenter må ikke åbne: - Uforståeligt

Det er måske ikke helt sandt for alle, men hos Taastrup Ny Vinhandel i Taastrup Hovedgade var januar og tiden under coronaen generelt præget af flere kunder i biksen end normalt.

Det fortæller indehaver Michael Jacobsen.

- Vi har i hvert fald solgt masser af alkohol og søde sager i januar Vi har også Nørre Aaby-romkuglen i forretningen, og vi har aldrig solgt så mange af dem før, som vi har gjort under corona-pandemien, fortæller Michael Jacobsen og henviser til den landskendte romkugle, der i 2018 blev kåret til Danmarks bedste.

Hos vinhandleren fortæller han om et øget salg til privatkunder.

- Vi oplever, at folk spenderer penge på sig selv. Vi hygger lidt mere derhjemme i stedet for at tage ud og spise eller i biffen, så vi har oplevet vækst i privathandlen, og det er både i forhold til alkohol og søde sager, siger Michael Jacobsen.

Salget til privatkunder er i vækst hos Taastrup Ny Vinhandel under corona. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Forretningen er dog også bygget op omkring erhvervskunder, og her lider forretningen mere.

- Der er ingen receptioner, kulturinstitutionerne er lukket og nytårskurene i januar, som vi normalt har leveret til, har været aflyst. Men vi er taknemmelige for at have åbent og glade for at kunderne handler, siger Michael Jacobsen.

Især op til jul og nytår var der travlhed at spore, og forbipasserende i Taastrup Hovedgade kunne opleve lange køer.

- Vi oplevede et større kundeflow op til jul, og på grund af pladskravene i butikken var kunderne nødt til at stå i kø udenfor i op til en halv time. Vi frygtede, at folk gik, når de så det, men de stod bare i kø, holdt afstand og ventede på, det var deres tur. Det var lidt chokerende at se - på den positive måde, siger Michael Jacobsen.

Flere gange i løbet af året laver Taastrup Ny vinhandel forskellige events. Der er vinbar til festerne i hovedgaden, og man tager ud og holder smagninger.

Alt det har været meget begrænset og helt aflyst det sidste års tid. Det er ellers her, der er mulighed for at komme helt tæt på kunderne.

- Det betyder mega meget for os. En ting er den tabte omsætning. Noget andet er kontakten til kunderne, som er en helt anden, og kunderne får en anden opfattelse og tilgang til os. Det giver en anden oplevelse, og det skaber loyale kunder. Vi har forsøgt os med online smagninger og gøre det også lidt, men der er ikke den samme interaktion, siger vinhandleren, der også har tænkt nyt og bragt ud, mens corona-restriktionerne har stået på

arrow Genåbning fejres med flag: - Vi kan ikke få armene ned
24. februar 2021 kl. 18:04 Opdateret: kl. 17:53
arrow Sådan driver man en nedlukket butik: Kan stadig rådgive kunderne
14. februar 2021 kl. 11:55 Opdateret: kl. 13:25
arrow Jan langer langt flere kager over bagerdisken
01. februar 2021 kl. 11:42 Opdateret: kl. 18:08

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?