13. december 2019
Et tegn på at naturgenopretningen har virket. Orkidéen på billedet er en skov-hullæbe. Foto: Søren Schaadt Larsen
gallery icon

Se billedserie

Et tegn på at naturgenopretningen har virket. Orkidéen på billedet er en skov-hullæbe. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne af unik natur: Sjældne dyr og planter er kommet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne af unik natur: Sjældne dyr og planter er kommet igen
Taastrup - 19. juli 2019 kl. 13:57
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Træer er fjernet og lys får nu lov til at ramme søerne, som tidligere lå i konstant skygge. Sommerdagens varme solstråler får livet til at suse omkring vandhullet. Især guldsmede af mange forskellige arter flyver i hektiske parringslege, mens andre lægger æg. I vandoverfladen ligger grønne frøer og skjuler sig, og under vandet kan man se en igle sno sig. Sengeløse Mose bag den gamle Eslau keramik-fabrik summer af liv - forskellig liv. Sådan er det blevet, efter området er blevet naturgenoprettet.

- Sidste år var her tagrør over det hele. Dem har vi fjernet, så søen kan få noget lys. Vi har også fjernet mange træer, og sørget for at området er blevet åbent igen, siger Henriette Voigt, som er den naturmedarbejder i Høje-Taastrup Kommune, som har stået for det EU-støttede projekt, som skal sikre at der igen er plads til mange af den danske naturs mere unikke arter.

- I Sengeløse mose har vi en hel unik natur. Netop her i Sengeløse mose og Vasby mose findes de helt rigtige betingelser for en lang række sjældne planter, som er ved at forsvinde fra Danmark, siger Henriette Voigt.

Rundt omkring i moseområdet kan man se, at et stort arbejde har været i gang, at træer er fældet og masser af plantemateriale er fjernet fra området. Enkelte steder er der bare jordpletter, fordi træerne har skygget planterne væk.

For at sikre, at det ikke gror til igen - og endnu engang gør det nødvendigt at bruge mange millioner kroner i området - har kommunen lejet en flok galloway tyrekalve, som nu holder bevoksningen nede.

- Det er første år med græsning her, så vi skal se, hvor meget kvæg, der skal til for at holde området. Vi overvejer ni stykker næste år, hvor planterne også er begyndt at få bedre fat i området, siger Henriette Voigt.

- Hvis vi skal bevare den lysåbne natur, er det nødvendigt at genindføre afgræsning - de sjældne planter har nemlig brug for lys, siger hun.

Lily Larsen, som ejer en stor del af mosen, kender området rigtigt godt - hun er kommet her siden hun var otte, og har boet der i mange år, og hun kan huske, hvordan der engang så ud:

- I gamle dage var her masser af orkidéer, hjertegræs og pile-alant, og dengang kunne vi holde det lysåbent, fordi vores hereford-kvæg græssede i området, fortæller hun. Lily Larsen er 84 år gammel og hun kan sagtens huske, hvordan området tidligere vrimlede med liv, og hvordan utallige blomster og dyrearter boltrede sig i moseområdet.

Dengang sørgede kreaturerne for naturplejen ved at holde græs og andre skud nede. Men i tidens løb blev vedligeholdelsen af området mindre og større dele af området fik lov at passe sig selv til det sprang i skov. De hurtigtvoksende og store planter kvalte på den måde plante- og dyrelivet helt nede ved jorden, som gjorde området unikt. Solen kunne simpelthen ikke nå ned til de lave planter og uden sol vokser de ikke.

Men frøene ligger stadig i jorden, og når de blomstrer, så tiltrækker de insekter, som igen tiltrækker andre dyr, som spiser insekterne.

- Orkidéerne og dyrene begynder at komme igen. Det er dejligt, siger Lily Larsen.

Høje-Taastrup Kommune har fået 46 millioner EU-kroner til at sikre naturen bliver først tilbage til det, det var i gamle dage i og omkring mosen. Støtten har man fået, fordi moseområdet indeholder naturtypen rigkær, som er sjælden og vigtigt at bevare.

- Rigkær er en naturtype, som vi ikke har mange steder i Danmark. Jorden er næringsfattig på grund af det høje kalkindhold, derfor vokser der nogle specielle nøjsomme planter, som igen tiltrækker nogle særlige dyrearter, fortæller Henriette Voigt.

- De bedste naturtyper er blandinger mellem de forskellige typer. Her har vi både lysåben rigkær, vi har skov og, vi har tagrørssumpe og søer. Det er vigtigt, at der er en god diversitet. Det er vigtig, at fastholde en mosaik af forskellig naturtyper og levesteder, og derfor er områder af sumpskov også bevaret, siger Henriette Voigt.

Området er fredet, og hvis der ikke foregår nogen drift, afgræsning eller høslæt, så forsvinder disse naturværdier, og de sjældne lysåbne plantesamfund, der er hele formålet med at området er fredet i første omgang.

Projektet er ved at være bragt til ende, men inden da er der behov for at få slået et par kæmpestore bestande af gyldenris ned.

- De skal væk, fordi netop denne have-art spreder sig meget nemt i naturområderne og udkonkurrer de små og sjældne arter der kræver lys, siger Henriette Voigt.

Området omkring mosen er privat, og det er derfor ikke muligt at gå ind i området, uden at have tilladelse fra lodsejerne.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk