18. januar 2020
Borgmester Michael Ziegler overrakte diplomer og gavekort til vinderne. Her er det Nina og Heidi Krogh, der får deres førstepræmie - et gavekort på 5.000 kroner.
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Michael Ziegler overrakte diplomer og gavekort til vinderne. Her er det Nina og Heidi Krogh, der får deres førstepræmie - et gavekort på 5.000 kroner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Søstre vandt fotokonkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Søstre vandt fotokonkurrence
Taastrup - 05. december 2019 kl. 13:28
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De treårige tvillinger Viggo og Dagny var motivet, og rammen var byfesten på Taastrup Hovedgade. Det blev til vinderbilledet i Høje-Taastrup Turistforenings fotokonkurrence, hvor årets tema var bylivet i Høje-Taastrup Kommune.

Op mod 60 fotos var med i konkurrencen, men der var i dommerkomitéen ikke tvivl om, at fotoet fra byfesten på Taastrup Hovedgade skulle vinde.

Vinderbilledet var indsendt af søstrene Nina og Heidi Krogh. De havde indsendt flere forskellige billeder, der satte fokus på bylivet i Høje-Taastrup Kommune, der var temaet for årets fotokonkurrence. Ingen i dommerkomitéen kunne dog stå for billedet af Viggo og Dagny, der tager en tur ned ad Taastrup Hovedgade under byfesten med hinanden i hånden.

Det var søstrene Nina og Heidi Krogh, der i fællesskab havde indsendt billedet, hvor Heidis tre-årige tvillinger Viggo og Dagny hånd i hånd går ned ad Taastrup Hovedgade. Motivet opstod spontant, og blev taget med en mobiltelefon, og det gav altså førstepladsen i konkurrencen og dermed et gavekort på 5.000 kroner.

Andenpladsen gik til Jan Simonsen for sit stemningsfyldte billede fra byfesten på Taastrup Hovedgade, og tredjepladsen gik til Martin Johannesen for sit billede af datteren Hanna, der elsker at cykle ved Høje Taastrup Station. De flotte billeder blev belønnet med gavekort på henholdsvis 2.000 og 1.000 kroner.

Det var tredje år i træk, at Høje-Taastrup Turistforening står bag en fotokonkurrence med skiftende temaer. Idéen er at aktivere borgerne til at opdage og opleve de mange ting, som Høje-Taastrup kan byde på.

Borgmester Michael Ziegler uddelte diplomer og gavekort til vinderne, og han roste turistforeningen for både initiativet med fotokonkurrencen, og for at bringe forskellige temaer i spil.

- Høje-Taastrup rummer jo det hele. Der er både byliv, landskaber, naturperler og landsbyer. Det er noget særligt, og det afspejles i fotokonkurrencen med de vekslende temaer, sagde Michael Ziegler.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk