18. september 2021
Frederik Christiansen er projektchef på byggeriet af den nye svømmehal. Avisen fik lov at komme ind og se, hvordan det står til med byggeriet. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Frederik Christiansen er projektchef på byggeriet af den nye svømmehal. Avisen fik lov at komme ind og se, hvordan det står til med byggeriet. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Ny svømmehal nærmer sig åbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Ny svømmehal nærmer sig åbning
Opdateret 29. juli 2016 kl. 10:19
Taastrup - 27. juli 2016 kl. 16:19
Af Kasper Ellesøe

Det tomme bassin i svømmehallen er ikke fyldt med vand. Ikke endnu. I stedet trasker der håndværkere rundt, og der står et stillads, ligesom en trappe, lavet i træ, fører ned til bassinbunden, der inden for en overskuelig fremtid bliver dækket af vand. Bassinet vil om cirka tre måneder udgøre Taastrups nye svømmehal, hvor brugerne vil kunne tage badetøjet på og svømmebrillerne om hovedet og springe i vandet.

- Det går rigtig godt med byggeriet, men der er altid nogle udfordringer, når man bygger. Men det er spændende og sjovt, fordi det er en ny måde at bygge en svømmehal i Danmark.

Ordene kommer fra Frederik Christiansen. Han er projektchef hos Entreprenør Morten C. Henriksen, som står for byggeriet af den nye svømmehal.

Den kommer blandt andet til at bestå af ti baner på 50 meter og vil opfylde internationale krav, og så kommer der til at være en hæve-sænke-bund i den ene del af bassinet, så man kan justere dybden alt efter, hvad bassinet skal bruges til.

Svømmehallen i Taastrup er i det hele taget en anden måde at bygge svømmehaller i Danmark. Det fortæller Lars Langkjær, som er projektleder i Danske Idrætssvømmehaller, som er ansvarlig for selve bassinet.

- Det er et modulopbygget bassin, og der er tre dele af byggeriet, der er nyt, i forhold til hvordan man traditionelt set bygger svømmehaller. Der er dels hæve-sænke-bunden, dels at det er modulopbygget, så den er nemmere at bygge, og så er der en ny form for ventilation, fortæller Lars Langkjær og fortsætter.

- Udover at dybden kan justeres, kan der også rejses en væg i midten af bassinet. Det betyder, at bassinet kan bruges af alle og af forskellige grupper på samme tid, siger han, mens Frederik Christiansen supplerer.

- Det behøver ikke at være så besværligt at bygge en svømmehal, og Høje-Taastrup Kommune får rigtig meget for pengene her. Vi ser frem til at vise den færdige hal frem og vise, hvordan man også kan bygge en svømmehal i Danmark, siger han.

Svømmehallen er budgetteret til at koste lige under 50 millioner kroner, og Frederik Christiansen fortæller, at samme størrelse bassin, lavet på traditionel vis, ville have kostet cirka det dobbelte.

Godt samarbejde

Den nye svømmehal skulle egentlig have stået klar den 1. august, men der manglede nogle godkendelser og tilladelser, fortæller Frederik Larsen, der er projektleder i Høje-Taastrup Kommune. Derfor er byggeriet forsinket, og svømmehallen vil i stedet stå klar til den 1. november.

- Det skal vi nok nå, siger Frederik Christiansen.

Frederik Larsen fortæller, at man fra kommunens side er glade for, at det er en ny måde at bygge en svømmehal på, der er valgt i Taastrup.

- Vi havde ikke fået en svømmehal på 50 meter for de penge, hvis den skulle være lavet på traditionel vis og støbt i beton, siger Frederik Larsen.

Lars Langkjær fortæller, at kommunen har fungeret som en god sparringspartner i forløbet.

- Frederik Larsen og resten af folkene fra kommunen har været åbne over for denne nye måde at bygge svømmehaller på. Og det sætter virkelig Høje-Taastrup Kommune på landkortet i forhold til at gøre tingene på en ny måde, og det vil gøre den værd at besøge for andre, siger Lars Langkjær.

Udfordringerne

Byggeriet er blevet forsinket, og det har ikke været uden udfordringer. De største udfordringer for Frederik Christiansen har været de trange vilkår, man har haft at arbejde med. Der er kun været 15 meter på den ene side af den nye hal og fem meter på den anden side, fortæller han.

- Samtidig har vi skullet tage hensyn til de mange gående i det eksisterende område, og så har vi været i dialog med de nærmeste borgere, fordi vi desværre var nødt til at fælde nogle træer, men det fik vi i tæt samarbejde med kommunen og borgerne løst ved at lave en plan for at plante nogle nye træer, siger han.

Derudover har der været ubudne gæster på byggepladsen.

- Der er nogen, der har taget noget gulvlim og sprøjtet ud over gulvet i bassinet. Det er en skam, at man ikke kan opføre sig ordentligt, når det er et område, som alle vil få gavn af. Det er nok bare drengestreger, men det er irriterende, siger Frederik Christiansen, som fortæller, at man nu har sat alarmer op på pladsen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?