20. september 2021
Pladsudfordringer under corona har resulteret i, at Dagtilbuddet Solgården har fået en ny sansehave.
gallery icon

Se billedserie

Pladsudfordringer under corona har resulteret i, at Dagtilbuddet Solgården har fået en ny sansehave.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Åben sansehave inspirerer til bevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Åben sansehave inspirerer til bevægelse
Opdateret 12. august 2021 kl. 20:05
Taastrup - 12. august 2021 kl. 19:56
Af Stina Felby Egerup

Duftende blomster, summende bier, lækre bær, musikinstrumenter, balancebro og vippestol.

Det er bare nogle af de ting, der er med til at få alle sanser i brug i dagtilbuddet Solgårdens nye sansehave i Taastrup.

Den fine have er et resultat af en pladsudfordring under corona pandemien. Solgården, som er et dagtilbud for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed, havde problemer med at garantere to meters afstand til brugerne. Dagtilbuddet modtog derfor midler fra staten til en midlertidig løsning som for eksempel en pavillon.

Solgården besluttede imidlertid at lave en sansehave, som sikrede, at brugerne havde flere kvadratmeter at udfolde sig på, så Solgården dermed levede op til afstandskravene. Tilmed kunne pengene så bruges på en løsning, der også kunne bruges i fremtiden, når corona forhåbentlig ikke længere medfører strenge restriktioner i hverdagen.

En have der kan bruges både af brugerne og dem, der bor i området, for eksempel naboerne, de nærmeste børnehaver og veteranforeningens medlemmer.

Og den ide vækker begejstring hos borgmester Michael Ziegler (K), som forleden var med til at indvie sansehaven.

Både brugere og medarbejdere på Solgården var med, da borgmester Michael Ziegler forleden indviede de mange nye bevægelses-installationer i den nye sansehave. Foto: Kenn Thomsen

- I valgte at tænke ud af boksen og i stedet bruge pengene på en permanent løsning, en sansehave, som både kan glæde Solgårdens brugere og glæde naboerne. Det var rigtig godt tænkt at bruge puljemidlerne på en permanent have i stedet for en midlertidig løsning, sagde han i sin tale.

Medtænkte ønsker

Solgårdens have blev i det tidlige forår forvandlet fra en vild have med masser af ukrudt til nu at have mulighed for masser af bevægelse og aktiviteter.

Haven har forskellige bevægelsesinstallationer med sjove navne som Chimpansen, Isflagen og bænkebideren - alle udformet for at inspirere til leg og bevægelse.

En havearkitekt har designet haverummene, mens kommunens egne anlægsgartnere har stået for at anlægge haven.

Driftbyens anlægsgartnere skabte begejstring hos Solgårdens brugere og var et tilløbsstykke med alle deres store maskiner, flotte dragter og spændende opgaver.

- Jeg ved også fra Anne, lederen af Solgården, at I hos Driftsbyen har været rigtige gode til at medtænke brugernes ønsker undervejs. Det betyder meget. I gjorde det blandt andet muligt at gøre plads til bistader, så Solgården nu kan lave egen honning, fortalte Michael Ziegler.

Solgårdens medarbejdere og brugere var også involveret i arbejdet og har hjulpet til med for eksempel at plante træer.

Solgårdens sansehave kan opleves på bostedet på Solsortevej 9 i Taastrup.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?