1. august 2021
Festivalen Callisto bliver igen i år rullende og tager på rundtur til kommunens institutioner og skoler med musik og spas. Som noget nyt får også plejehjem besøg Grundlovsdag.
gallery icon

Se billedserie

Festivalen Callisto bliver igen i år rullende og tager på rundtur til kommunens institutioner og skoler med musik og spas. Som noget nyt får også plejehjem besøg Grundlovsdag.
Foto: Robert Lanther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær festival ruller igen: I år går de efter Plan B

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær festival ruller igen: I år går de efter Plan B
Taastrup - 23. april 2021 kl. 10:23

Der kommer igen musik og glade stunder for de mindste, når den populære børnefestival Callisto i Høje-Taastrup finder musikvognen frem.

arrow Læs også: Rullende festival: Publikum var ældre, men glæden den samme

Sidste år måtte de frivillige lave en Plan B i sidste øjeblik på grund af corona og et forsamlingsforbud. Callisto-folkene skubbede simpelthen en mini-festival op på trailer og ladvogn og kørte rundt til daginstitutioner og underholdte børnene med show og gøgl.

I år er man stadig begrænset, men de frivillige har taget en fornuftig beslutning om allerede nu at gå efter Plan B.

- Vi havde jo håbet, at Corona var fortid og helt ovre i juni 2021, men mange forældre i børnefamilier er slet ikke vaccineret. Vi er normalt ikke så forsigtige i Callisto, men vi tør ikke satse på at forsamle så mange mennesker allerede i juni, fortæller talsmanden, Carsten Junker

- Selv om vi gerne vil skabe omtale om vores projekter, ville det være et mareridt, hvis Callisto skulle gå hen og blive et epi-center for Covid-19 her på Vestegnen. Derfor er vi meget forsigtige, understreger han.

Satser sikkert

Talsmanden siger endvidere, at de som mange andre arrangører er usikre på sommerens restriktioner, og derfor vil man hellere allerede nu planlægge en storstilet »rullende Callisto« ligesom sidste år.

Nu, hvor man er i god tid til en børnefestival på hjul, kan den udbygges til flere dage og med flere små indslag, og den ide er talsmanden meget begejstret for:

- Vi vil gerne udvide til flere dage for både børnehaver og skoler, så derfor kan flere børn opleve at få besøg af Callisto i børnehaven. Vi underholder børnene på afstand lige foran børnehaven, og det fungerede perfekt sidste år takket være de mange medhjælpere og pædagoger i institutionerne, som bakkede op, siger Carsten Junker.

Også for plejehjem

Callisto kalder sig Danmarks mindste festival, og selv om foreningen primært laver børnekultur, har de frivillige yderligere en plan om at lave noget lignende for den ældre målgruppe.

- Vi vil lave en dag, hvor vi kører rundt til kommunens plejehjem med et potpouri af danske sange. Det fortjener borgerne på plejehjem, og den gode idé er vokset blandt nogen af Callistos gode folk, siger Carsten Junker.

- Jeg kan mærke, at vi sidder med en masse af damp i Callisto, men vi er jo en slags forening med ADHD, så det har sgu været lidt svært for os at være tvunget til at sidde stille i løbet af vinteren, griner talsmanden og tilføjer, at man nu endeligt kan komme rundt og lave ballade i byen igen. Og man lægger altså ud med at trille rundt til plejehjem på Grundlovsdag 5. juni.

arrow Populær børnefestival kom på hjul: Børnene skal da have en fest
22. september 2020 kl. 11:07 Opdateret: kl. 11:07
arrow Populær børnefestival aflyses - men bliver rullende i stedet
11. september 2020 kl. 09:00 Opdateret: kl. 09:04

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?