15. maj 2021
Fem politikere tog imod invitationen fra Cyklistforbundets lokalafdeling om at cykle rundt i kommunen og se på forskellige udfordringer for cyklisterne. Foto: Kasper Ellesøe
Fem politikere tog imod invitationen fra Cyklistforbundets lokalafdeling om at cykle rundt i kommunen og se på forskellige udfordringer for cyklisterne. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere fik vist cyklistudfordringer: Det gjorde mest indtryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere fik vist cyklistudfordringer: Det gjorde mest indtryk
Taastrup - 15. april 2021 kl. 06:31
Af Kasper Ellesøe

Fem politikere tog imod invitationen fra lokalafdeling af Cyklistforbundet om en tur rundt i kommunen for at se specifikke udfordringer for kommunens cyklister.

arrow Læs også: Støtte kan være på vej til klimaprojekt: Men ikke lige nu

På en 14 km lang tur i den østlige del af kommunen førte Christina Gylling Saadbye, formand for Cyklistforbundets Vestegnsafdeling, an på turen, hvor politikerne blev præsenteret for flere end 2o opmærksomhedspunkter i forhold til at gøre forholdene bedre for cyklisterne.

Anledningen var, at byrådet ved byrådsmødet i marts vedtog en endelig klimaplan, hvor et af punkterne, er at cyklister skal prioriteres i kommunen.

Fakta
Her er et udpluk af Cyklistforbundets opmærksomhedspunkter, der blev vist på turen.
  • Landsbygaden i Høje Taastrup. Der er ingen cykelsti. Måske er 2 minus 1 en mulighed?
  • Cykelsti for enden af Erik Husfeldts Vej inden Skåne Boulevard stopper brat ved Høje Taastrup private Gymnasium og lander på en parkeringsplads, hvor man ikke kan komme ud. Kunne man åbne op?
  • Cykelstien langs Sydskellet ender med et ca. 200 meters stræk op til rundkørsel, der ikke er asfalteret. Hvorfor?
  • Der mangler cykelstiforbindelse i højre side fra rundkørsel til Ishøj Cykelsti og Røjlegrøften. Skiltning ønskelig.
  • Krydsning fra Høje Taastrup Vej over Hveen Boulevard til Bornholms Alle. Her skal cyklende stoppe op og aktivere det grønne lys. Hvorfor skifter det ikke automatisk?

Kilde: Cyklistforbundets lokalafdeling

De fem politikere, der var med, var Hugo Hammel (S), Peter Faarbæk (S), Emil Viskum (EL), Kurt Scheelsbeck (K) og borgmester Michael Ziegler (K). Men alle byrådsmedlemmer og øvrige partier, der stiller op til kommunalvalget til november, var inviteret med.

Her er noget af det, der gjorde størst indtryk på de fem:

Michael Ziegler (K):

- Vi må erkende, at der er problemer - både store og små - og jeg håber, vi kan få løst dem i en rækkefølge, der giver mening, og alt efter, hvad der er økonomi til, siger han.

Hugo Hammel (S):

- Det gør indtryk, at vi med relativt simple midler kan gøre det bedre, og så skal vi huske, at når vi har projekter, så skal vi tænke finishen ind i det, siger han.

Emil Viskum (EL):

- Sådan et sted, hvor en cykelsti stopper brat. Det giver ingen mening. Jeg håber, vi kan få en cykelstrategi, hvor sådan noget kan løses, siger han.

Kurt Scheelsbeck (K):

- Nogle steder, hvor stien pludselig stopper, og hvor der ikke er en logisk forklaring. Det skal der jo gøres noget ved, for det er hul i hovedet, siger han.

Peter Faarbæk (S):

- Det gør indtryk, hvor mange små ting, der kan tages fat på. Jeg tror, vi kan komme langt for små penge, og jeg synes, vi skal afsætte en portion penge, som skal bruges på det, siger han.

Hvis der er andre punkter, som borgerne mener, at Cyklistforbundet i kommunen skal være opmærksomme på, er man velkommen til at sende en mail til Christina Gylling Saadbye på christina.saadbye@gmail.com

arrow Ny klimaplan er ambitiøs: Sådan skal målene nås
10. maj 2021 kl. 15:41 Opdateret: kl. 17:09
arrow Solceller på taget skal gøre stor koncern grønnere
28. marts 2021 kl. 15:23 Opdateret: kl. 09:44

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?