19. september 2019
Den nye køreplan med færre tog gennem Høje Taastrup Station har alt for store konsekvenser for både de daglige pendlere og virksomhederne i Høje-Taastrup, lyder det i et brev fra Høje-Taastrups borgmester til den nye transportminister. Foto: Kenn Thomsen
Den nye køreplan med færre tog gennem Høje Taastrup Station har alt for store konsekvenser for både de daglige pendlere og virksomhederne i Høje-Taastrup, lyder det i et brev fra Høje-Taastrups borgmester til den nye transportminister. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opråb: Ny køreplan har for store konsekvenser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opråb: Ny køreplan har for store konsekvenser
Taastrup - 22. august 2019 kl. 13:10
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det giver ikke mening, at rigtig mange pendlere skal have forlænget rejsetiden med 20 minutter, for at andre kan spare blot 5 minutter mellem København og Odense.

Sådan lyder det i et brev, som Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), har sendt til den nye transportminister, Benny Engelbrecht (S).

Det sker på baggrund af den køreplansændring, som DSB indførte den 8. juli i år, hvor de flyttede lyntogene mellem København og Jylland over på den nye bane, som går over Køge.

Et samlet byråd i Høje-Taastrup Kommune har, lige siden Folketinget besluttede at anlægge den nye jernbanestrækning over Køge, argumenteret for, at dette ikke må resultere i en forringelse af betjeningen af stationerne i »Roskilde-fingeren«, som har et meget stort antal daglige pendlere.

Og nu viser det sig, at den praktiske gennemførelse af togbetjeningen har nemlig enorme, negative konsekvenser for de togrejsende og dermed for den samlede pendling og trafik på Sjælland og i Hovedstadsområdet, lyder det fra borgmesteren.

Ændringen har nemlig resulteret i en betydelig forringelse i rejsetid og komfort for de mange daglige pendlere mellem København og Odense: Med time-modellen vil pendlerne mellem Odense og København spare 5 min./tur, mens pendlerne mellem Odense og Høje Taastrup får forlænget deres rejsetid med ca. 20 min./tur.

- Det forekommer at være en ganske urimelig forskelsbehandling - og den rammer rigtig mange borgere og virksomheder. Vi kender ikke de præcise tal, men det er rigtig mange mennesker, der dagligt pendler mellem Odense og Høje Taastrup for at gå på arbejde på en af de 35.000 arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune eller en af de øvrige tusindvis af arbejdspladser i hovedstadsområdet mellem Høje Taastrup og København, lyder det i brevet til den nye transportminister.

- Og det kan ikke være meningen: Ibrugtagning af den nye banestrækning over Køge skal ikke kun være til fordel for de meget få og til ulempe for de fleste - en investering på ca. 10 mia. kr. bør blive til fordel for så mange som overhovedet muligt, og helst for alle, der gerne vil benytte den kollektive jernbane!, skriver Michael Ziegler og påpeger, at ændringerne kan betyde, at flere vælger bilen frem for toget, og det belaster klimaet og miljøet og medfører øget trængsel på vejene.

Borgmesteren påpeger videre, at overflytning af tog til den nye jernbanestrækning over Køge giver ledig kapacitet på jernbanestrækningen i Roskilde-fingeren:

- Den kapacitet bør og skal naturligvis udnyttes til at opretholde dele af lyntogsbetjeningen her, og til at gennemføre flere stop for regionaltog på stationerne mellem Roskilde og Høje Taastrup samt - når Hovedstadens Letbane åbnes forventeligt i 2025 - også på Glostrup Station, skriver han og understreger, at han gerne mødes med ministeren til en dialog om, hvordan man opnår bedst mulig togbetjening til gavn for borgere, virksomheder og miljø.

Med flytningen den 8. juli kører InterCityLyn-togene via Køge Nord og dermed udenom Høje Taastrup. PendlerLyn-togene mellem København H og Aarhus H standser fortsat i Høje Taastrup, men med en kommende køreplan fra den 15. december 2019 flytter DSB desuden InterCity-togene mellem København H og Aalborg til Ringstedbanen. Det medfører endnu færre tog mellem Høje Taastrup og Roskilde og Fyn og Jylland.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk