14. august 2018
Klatring er en af Høje-Taastrup Kommunes Aktiv Sommer-tilbud i år. det foregår i Charlottekvarteret i Hedehusene. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Klatring er en af Høje-Taastrup Kommunes Aktiv Sommer-tilbud i år. det foregår i Charlottekvarteret i Hedehusene. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Op i højderne til klatring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Op i højderne til klatring
Taastrup - 17. juli 2018 kl. 11:35
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt på den store farverige legeplads i Charlottekvarteret i Hedehusene strækker et klatretårn på 16 meter sig mod himlen.

Røde, blå, gule og grå greb er skruet fast hele vejen rundt om den ujævne klippelignenende flade på tårnet. Farverne indikerer sværhedsgraden, og på jorden foran tårnet venter et par beredte og spændte piger på at komme til tops.

Klatring er nemlig et af flere Aktiv Sommer-tilbud for børn og unge i kommunen.

Det er fritidsklubben 5'eren, der til hverdag har brugsretten og uddannet personale til at få børnene til tops, og det er da også klubmedarbejder Mustafa Dogan, der denne dag sørger for, at pigerne er forsvarligt bundet fast, ligesom det er ham, der er klatrerens fysiske modvægt på jorden.

For ham er sikkerheden vigtig, for der skal være en klatreinstruktør til stede, når andre skal til tops. Og børnene kommer heller ikke op medmindre deres forældre har sagt god for det.

- Klatring hos os er noget nyt. Det er en fed aktivitet, når det er sommer. Vi klatrer en til to gange om ugen i klubben, når vejret tillader det. Det gode ved klatring er, at man prøver nogle grænser af. En del har højdeskræk. Men her går det stille og roligt fremad. Det foregår udendørs og det er en fysisk aktivitet frem for eksempelvis computer eller playstation, siger Mustafa Dogan.

- Klatring giver også nogle andre relationer. Dels børnene imellem. Men også ved at jeg lærer børnene bedre at kende. Det er vigtigt, at børnene får en god oplevelse, siger han.

Man skulle ikke tro det, når man ser ham fastgøre reb øverst oppe i tårnet, men Mustafa Dogan lider selv af højdeskræk.

- Jeg har højdeskræk. Men efter vi har fået det her tårn, så kan jeg bedre klare højderne. Det hjælper også, at det ofte ikke er mig, der skal klatre, men at jeg bare skal få børnene sikkert op og ned igen fra jorden. Man skal også huske, at det ikke er farligt at klatre, så længe udstyret er korrekt fastgjort. Man skal bare prøve at klatre op nogle gange, siger han.

- Sådan, du er bare for sej, Camille, råber Mustafa Dogan op til en af de piger, som er mødt op for at klatre.

Det er tredje gang, at Camille prøver at klatre op ad tårnet. Hun er 12 år, går i Klub 5'eren til dagligt og bor i Reerslev.

- Jeg er gymnastikpige, og bruger en del tid på det, så jeg har ikke været så meget oppe at klatre. Men det er udfordrende. Især hvordan man finder ud af at komme op og hvilke greb, man skal bruge, siger hun og ser op ad det et år gamle tårn.

- Når man kommer op til den der bule allerøverst oppe i tårnet, så er det lidt svært, siger hun med henvisning til det øverste fremspring på tårnet, der danner en naturlig siddeplads i toppen.

Hun sniger sig uden de store vanskeligheder til tops via de røde greb. Kun vejledt enkelte gange af Mustafa Dogan, der fortæller, hvor hun bør placere sine fødder eller hænder næste gang.

Der kommer et lille hvin fra hende, da hun tager afsæt for at blive firet ned igen.

- For mig er det dumt at se ned, når jeg klatrer. Jeg synes, det er lidt uhyggeligt, når man skal ned. Men det er en rigtig fedt følelse at have nået toppen og være nede på jorden igen, siger Camille.

Anden gang hun kravler til tops, har Mustafa fanget, at hun ikke er vild med turen ned, så kan råber en opfordring til hende.

- Prøv at nyde turen ned, siger han.

Straks strækker hun sine arme og ben ud til siden som i en slags sejrs-positur.

- Det føles meget højere oppe, når man står hernede, end når man er deroppe, slutter Camille, inden hun hepper på en af de andre piger, der er på vej op ad de 16 meter. Camille råber.

- Du ryger ingen steder! Musti har dig, lyder opmuntringen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk