24. september 2020
Nu tages der endelig første spadestik til Læringshus Nærheden, som forventes at stå klar til brug i august 2021. Illustration: Høje-Taastrup Kommune
gallery icon

Se billedserie

Nu tages der endelig første spadestik til Læringshus Nærheden, som forventes at stå klar til brug i august 2021. Illustration: Høje-Taastrup Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu sker det: Første spadestik til ny skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu sker det: Første spadestik til ny skole
Taastrup - 23. august 2019 kl. 09:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu tages der snart hul på byggeriet af Fremtidens Skole, der bryder med traditionelt skolebyggeri.

arrow Læs også: Se billeder og video: Skolebyggeri skudt i gang med eksplosion

Fredag den 30. august bliver der nemlig taget første spadestik til den længe ventede nye skole i den nye bydel Nærheden, Læringshus Nærheden.

Læringshuset bliver en science-orienteret skole med fokus på naturvidenskab, teknologi og innovation, og det kommer det første spadestik også til at bære præg af. Arrangementet kommer nemlig til at foregå i røg og larm, for DTU ScienceShow kommer og underholder med et show fyldt af eksplosioner, farver og gode historier. Publikum får blandt andet at se, hvor meget opvaskemiddel kan skumme, hvordan man laver farver til fyrværkeri, og hvilke egenskaber kvælstof får, når det er -196 grader.

Omkring 200 af Læringshusets kommende skoleelever vil være med til første spadestik, og derudover naturligvis også de samarbejdspartnere, entreprenører og byggevirksomheder, der er involveret i at udvikle og bygge den nye skole.

Læringshuset forventes at stå klar i august 2021 og skal indeholde både daginstitution og skole med cirka 1400 børn i alt. Den skal både huse elever fra den nuværende Hedehusene Skole og Charlotteskolen samt tilflyttere til Nærheden.

Det er den første folkeskole i Danmark, som fra streg til sidste sten er designet med fokus på fremtidens kompetencer: kreativitet, kommunikation, kritisk tænkning og samarbejde.

Læringshuset bliver en science-orienteret skole, hvor eleverne arbejder tværfagligt i projekter med særligt fokus på naturvidenskab, teknologi, innovation og entreprenørskab. Eleverne tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger og løser opgaver i samarbejde med blandt andre virksomheder, offentlige institutioner og kulturlivet.

Skolen er udviklet i samarbejde med lærere og pædagoger samt et advisery board med repræsentanter fra blandt andre LEGO Education, Microsoft og Teknologisk Institut.

Bygningen er tegnet af Arkitektfirmaerne Christensen og Co. og Kjaer & Richter og bryder på alle måder med en traditionel skole.

Huset kommer til at fungere som et stort værksted, hvor elever kan få lov til at lære med hænderne. Rummene kan tilpasse sig de forskellige faser i et projektforløb og forskellige måder at lære på. Det sker med mødefaciliteter, auditorium, faglige laboratorier og værksteder til samarbejde med virksomheder, foreninger og andre.

Bygningen designes desuden bæredygtigt, for eksempel minimeres energi- og ressourceforbrug i forbindelse med opvarmning mest muligt.

Huset skal også fungere som et byens hus, hvor det kan bruges af bydelens borgere til forskellige aktiviteter og arrangementer.

Den anslåede samlede værdi for projektet er på 278 millioner kroner - eksklusiv moms.

Høje-Taastrup Kommune udvikler projektbaseret læring på alle kommunens skoler med støtte fra A.P. Møller Fonden.

Alle kommunens lærerne, pædagoger, skoleledere og forvaltning gennemgår et kompetenceudviklingsforløb. Læs mere om projektet på www.htk.dk/21.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk