12. april 2021
HTO Nedrivning blev etableret som i 2016 og har i dag domicil i Taastrup. Virksomheden beskæftiger sig med alle former for nedrivning, indvendig rydning samt miljøsanering af metaller, asbest, PCB, KP og skimmelsvamp. Virksomheden beskæftiger tæt ved 25 medarbejdere. Blandt dem er direktørerne Anya Mortensen og Lars Christensen. PR-foto
HTO Nedrivning blev etableret som i 2016 og har i dag domicil i Taastrup. Virksomheden beskæftiger sig med alle former for nedrivning, indvendig rydning samt miljøsanering af metaller, asbest, PCB, KP og skimmelsvamp. Virksomheden beskæftiger tæt ved 25 medarbejdere. Blandt dem er direktørerne Anya Mortensen og Lars Christensen. PR-foto
Foto: Lindskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedrivningsfirma bygger op og forventer op til 60 procent flere medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedrivningsfirma bygger op og forventer op til 60 procent flere medarbejdere
Taastrup - 08. marts 2021 kl. 06:27

Det er nedrivningsfolk med mange år erfaring i branchen, som i dag står i spidsen for det relativt unge nedrivningsfirma HTO Nedrivning, der netop er omdannet fra ApS til A/S.

I forbindelse med den nyligt gennemførte selskabsomdannelse er den daglige ledelse, der udgøres af Lars Christensen og Anya Mortensen, samtidig indtrådt i virksomhedens ejerkreds hver med 20 procent.

HTO Nedrivning beskæftiger sig med alle former for nedrivning, indvendig rydning og miljøsanering af metaller, asbest, PCB, KP og skimmelsvamp samt styring af projekter. Men ud over stærke kompetencer inden for projektledelse, miljøforhold og kvalitetsstyring er det er særligt på screening af bygninger og rådgivning allerede i tilbudsfasen, at HTO Nedrivning ønsker differentiere sig.

- Der er mange gode og dygtige kolleger i branchen. Derfor er vi nødt til at finde vores særlige tilgang, der skaber værdi for kunderne, siger Lars Christensen, der er direktør med ansvar for indkøb og produktion.

Hans tilgang til ambitioner og markedsposition flugter med den anden del af ledelsen Anya Mortensen, der er direktør med ansvar for miljø og marketing.

Hun kom til HTO for godt et år siden med flere end 20 års erfaring som projekt- og afdelingsleder hos nogle af landets største nedrivningsentreprenører.

Hun har således et indgående kendskab til branchen og er meget bevidst om, hvor hun mener, HTO kan skabe særlig værdi:

- Som bygherre er det vigtigt allerede fra nedrivningsfasen at kunne træffe kvalificerede beslutninger om et byggeprojekt såvel teknisk som økonomisk. Derfor sætter vi hos HTO tidligt ind med præcise forundersøgelser og screeninger, så byggesagen kan startes rigtigt op, siger Anya Mortensen.

Især på miljøfronten er kravene skærpet i de senere år. Korrekt håndtering af byggematerialer og bortskaffelse af affald, der indeholder sundhedsskadelige og farlige stoffer, er ikke noget myndighederne tager let på.

Kvitterer med opgaver
Med øget ordretilgang og et voksende antal aktuelle tilbudssager lader det til, at de to erfarne profiler har fået defineret en klar virksomhedsprofil, som markedet kvitterer for. HTO Nedrivning har forskudt regnskabsår, men i forbindelse med seneste generalforsamling kunne ledelsen berette om tilfredsstillende udvikling i top- og bundlinje, både i det forgangne kalenderår og det igangværende regnskabsår.

-Vi har en meget stærkt pipeline af projekter, og faktisk har vi efter et halvt regnskabsår præsteret samme bundlinje som hele sidste regnskabsår. Så vi følger vores vækststrategi ret præcist, fortæller Lars Christensen og Anya Mortensen.

Vækststrategien gør, at man forventer, at de nuværende 25 medarbejdere får 10-15 nye kollegaer inden udgangen af 2022.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?