17. april 2021
Fundamentet til Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus støbes med genbrugsbeton fra Taastrupgaard.
gallery icon

Se billedserie

Fundamentet til Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus støbes med genbrugsbeton fra Taastrupgaard.
Foto: Høje-Taastrup Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedrevne boligblokke bliver til fundament for nyt rådhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedrevne boligblokke bliver til fundament for nyt rådhus
Taastrup - 06. april 2021 kl. 10:49

Omkring 200 nedrevne boliger fra boligområdet Taastrupgaard får nu nyt liv i form af fundamentet til det kommende rådhus, der er under opførsel i Høje Taastrup C. Under nedrivningen af boligblokkene viste det sig nemlig, at betonen var af så god kvalitet, at det kan bruges til fundament i stedet for »blot« at bruges til underlag til veje og stier.

arrow Læs også: Genbruger gammel beton: Hvad gør det ved klimaet?

- Jeg er utrolig stolt over, at det sammen med engagerede partnere er lykkes at gå forrest og bruge genbrugsbeton - det er den rigtige vej at gå, så vi bruger færre råstoffer og skåner vores klima og miljø. Høje-Taastrup har gang i flere store byggearbejder, og derfor giver det rigtig god mening for os at være ambitiøse omkring, hvordan vi kan genanvende byggematerialer. Det er rådhuset et rigtig godt eksempel på, siger borgmester Michael Ziegler (K).

Og det skulle være sikkert nok. Betonen er støbt af CE-mærkede materialer under en streng kontrol, og betonen har således gennemgået et omfattende testprogram og er blevet kvalitetssikret.

27 læs råstoffer

Rådhuset bliver den første større offentlige bygning i Danmark, hvor der anvendes genbrugs-beton. Der skal bruges 1088 tons genanvendt tilslag fra Taastrupgaard til rådhuset - det svarer til cirka 27 lastbillæs råstoffer, der ikke skal graves op af jorden. Derudover sparer man kørsel, CO2 og slid på vejene.

Det er beton fra de nedrevne boligblokke i Taastrupgaard, der bliver genbrugt i fundamentet til det nye rådhus i Høje Taastrup C. Foto: Per Christensen

- Genbrug af byggematerialer er et fyrtårnsprojekt i KAB-fællesskabet. I Boligselskabet AKB Taastrup, der administreres af KAB, er vi tilfredse med at give nedrivningen af næsten 200 boliger et reelt bæredygtigt islæt, siger Claus Bjørton, kundechef i KAB og programansvarlig for omdannelsen af boligområdet Taastrupgaard, og han uddyber:

- I de kommende år skal der renoveres op mod 2.000 almene boliger i Høje-Taastrup Kommune, så her har boligselskaberne en oplagt mulighed for at slå et slag for klima og bæredygtighed, når nedslidte bygningsdele skal udskiftes.

Kræver god planlægning

Selvom man i mange år har haft nok viden til at støbe genbrugsbeton, betragtes det stadig som ret nyt. Dels kræver det god planlægning: Når man skal anvende beton, skal man i god tid i kontakt med nogen, der skal af med beton. Dels skal man følge betonen i alle led - nedrivning, nedknusning, betonblanding osv. - for at holde den i en god kvalitet.

- Vi har gennem en årrække arbejdet for at flytte grænserne for genanvendelse af beton, og her er cirkulære samarbejder om ambitiøse projekter som dette afgørende for at fremme genbrugsbeton i den danske byggesektor. Beton udgør fortsat det væsentligste byggemateriale, og vi ser derfor store perspektiver i en øget genanvendelse af byggematerialer fra gamle bygninger i ny beton til nye bygninger i Danmark, hvor ressourceeffektivitet og grøn omstilling står højt på dagsordenen. Projekter som dette er vigtige for at få erfaringer og referencer så normer og standarder kan justeres på betryggende vis, forklarer teknologichef Ib Bælum Jensen fra Unicon, som er en af parterne i det nye samarbejde.

Innovativt samarbejde

Støbningen af fundamentet gik i gang i begyndelsen af marts, og det banebrydende projekt er resultatet af et tæt samarbejde mellem kommunen, boligselskabet KAB, betonproducenten Unicon, affalds- og ressourcevirksomheden Norrecco, betonlaboratoriet PELCON og entreprenøren CASA - det vil sige hele kæden fra nedrivning og nedknusning af betonfundament til beton-blanding, betonproduktion og byggeri.

- Som en af Danmarks førende ejendomsudviklere og totalentreprenører har vi en forpligtelse til at gå forrest i arbejdet med at gøre byggeri mere bæredygtigt. Dette projekt er et glimrende eksempel på, at det bedst opnås i samarbejde. Vi er nok mange aktører, men de muligheder og erfaringer, der skabes i rådhus-projektet, kan gøre en forskel for mange danskere i årene, der kommer, siger Torben Modvig, CEO i CASA A/S.

Peter Laugesen, adm. direktør for betonlaboratoriet PELCON siger:

- Det er ressourcebesparende og indlysende fornuftigt at genanvende betonen fra de udtjente dele af Taastrupgaard i nærmiljøet - og så danner genbrugsbetonen både reelt og i overført betydning det kommende bæredygtige fundament til det nye Høje-Taastrup C.

Det nye rådhus forventes at være indflytningsklar i slutningen af 2022.

- Vi er stolte af være en del af dette projekt, som er med til at bane vejen for at bruge gen-brugstilslag i ny beton. Det er en god og cirkulær måde at forvalte råstofferne i form af sten på. Når vi bruger dem til genanvendelse, som ligger højt i affaldshierarkiet, så understøtter det intentionerne i Miljøstyrelsens affaldsplan, siger Jette Bjerre Hansen, udviklingschef hos Norrecco.

arrow Se eller gense: Taastrupgaard forandres bid for bid
29. december 2020 kl. 16:03 Opdateret: kl. 00:07

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?