24. november 2020
Søren Bork og Assad Ullah har mødt hinanden gennem Elderlearn, hvor en ældre dansker mødes med en udlænding for at tale dansk. Danskeren får selskab og udlændingen bliver bedre til dansk. Foto: Elderlearn
Søren Bork og Assad Ullah har mødt hinanden gennem Elderlearn, hvor en ældre dansker mødes med en udlænding for at tale dansk. Danskeren får selskab og udlændingen bliver bedre til dansk. Foto: Elderlearn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når to verdener mødes lærer man nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når to verdener mødes lærer man nyt
Taastrup - 20. november 2020 kl. 11:46

Den stille villavej i Hedehusene har stort set altid været rammen for Søren Borks hjem. Det er herfra hans verden går. Hans adresse i Hedelykken er kun otte husnumre væk fra, hvor han blev født.

arrow Læs også: Ældre og udlændinge kan fortsat gavne hinanden i succesfuldt projekt

Men det betyder ikke, at Søren Bork mangler udsyn og eventyrlyst. Da Elderlearn spurgte, om han ville hjælpe Assad Ullah med forbedre sine sprogfærdigheder, sagde han ja med det samme.

Elderlearn er en socialøkonomisk organisation, der matcher ældre danskere med udlændinge. Det er helt gratis for begge parter. De to mødes en time om ugen og taler sammen om hverdagsting.

»Jeg vil træne min danske udtale«.

Assad Ullah er 42 år, arbejder som revisor og er kommet til Danmark fra Pakistan for at finde job og muligheder.

- Her vil jeg bo, siger han med overbevisning, men er også klar over, at han må lære at tale dansk.

Og netop samtalen er nerven i Elderlearns arbejde. Fordi ældre typisk taler godt rigsdansk, er de perfekte samtalepartnere for udlændinge.

- Jeg vil træne min danske udtale; specielt ø'erne, griner Assad Ullah.

Han vil også gerne lære mere om dansk kultur - og her er Søren Bork også en stor ressource.

- Søren er en meget erfaren person, og han er så god til at dele sine erfaringer med mig. I starten af vores møder diskuterede vi typisk familie, kultur og traditioner, men nu taler vi om virksomheder og professionalisme, siger en tydeligt glad Assad Ullah.

Har fået større ordforråd
Deres samtaler foregår kun på dansk, så Assad Ullah er på kort tid fået et meget større ordforråd. Søren kan nemlig ikke tale engelsk, så de har ikke så mange andre muligheder, fortæller de.

Og samtalerne bærer frugt. Assad Ullah har nu bestået sin danskprøve - eller som han siger:

- Den har vi bestået.
Med tryk på »vi«.

De to herrer har i deres mange samtaler opdaget, at de blandt andet deler interesse for biler. Det er nemlig ikke kun det danske sprog, Søren Bork hjælper Assad Ullah med. Han har også hjulpet ham med at købe en ny bil.

- Søren har god erfaring med biler og varevogne, og han er en meget god guide.

Nu har Assad Ullah bestået danskprøven. Når han en gang får permanent opholdstilladelse, vil han også købe hus, siger han.

Venskab sat på prøve
Søren Borks og Assad Ullahs venskab har også bestået en anden prøve. Søren elsker hunde og har trænet dem i mange år. Assad er skrækslagen for hunde, for i Pakistan er hundene vilde og farlige.

Da han var barn, var det ikke usædvanligt, at de glubske vildhunde jagtede ham hjem fra skole. Så da han mødte Sørens Coton de Tuléar, også kaldet »bomuldshund«, mærkede han igen frygten stige i kroppen.

Men også den forhindring har Assad Ullah overvundet. I dag klapper han den lille hvide pelstot og siger: »Den ser jo smuk ud.«

Det hele begyndte med sproget. Derfra lærte han den danske kultur at kende. Derfra voksede venskabet med Søren Bork. Og nu har han også vundet en lille personlig sejr over frygten for hunde. Meget af det takket være Elderlearn.

Elderlearn har lige nu over 700 sprogstuderende fra hele landet på listen, men der mangler flere ældre, som vi være med.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?