19. december 2018
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og Direktør i Disa Peter Holm Madsen med produktionshallen i baggrunden. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og Direktør i Disa Peter Holm Madsen med produktionshallen i baggrunden. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister vil skabe plads til virksomheder på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister vil skabe plads til virksomheder på Vestegnen
Taastrup - 05. december 2018 kl. 11:32
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sammen med Disa's administrerende direktør Peter Holm Larsen tog erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) for nylig et kig på Disas fabrik i industriområdet i Høje Taastrup, hvor de to også havde en snak om produktionsvirksomheders erhvervsvilkår.

Erhvervsministeren har blandt andet højt på dagsordenen, at der skal være mindre bøvl og bureaukrati og bedre vilkår for virksomheder, og efter han var blevet vist rundt på fabrikken, havde han kun ros at sige.

- Det er en meget flot fabrik, og jeg er meget imponeret over at se sådan en virksomhed. Jeg vidste ikke, at der lå sådan en fabrik her på Vestegnen. Som eneste medlem af regeringen, der er valgt i storkredsen, er det vigtigt for mig at komme ud og se virksomhederne i området og blive klogere, siger Rasmus Jarlov.

Han mener, det er vigtigt med et erhvervsliv og vækst i hovedstadsområdet, og som erhvervsminister er Rasmus Jarlov også formand for regeringens ministerudvalg, der skal præsentere en 2030-plan for udviklingen i hovedstadsområdet til januar. Planen kredser om fire områder, der berør erhvervsliv, boliger, transport og det aktive liv.

Der skal gerne være plads til det hele i hovedstaden, men som erhvervsminister har Rasmus Jarlov et naturligt fokus på erhvervslivet.

- Hvis vi fortsat skal kunne tiltrække arbejdskraft, skal vi skabe plads til erhvervslivet i hovedstaden, og virksomhederne skal ikke fortrænges af boliger. Det er vigtigt, at produktionsvirksomheder stadig kan være her, for det er dem, vi lever af. Hvis vi stadig vil have et rigt land, skal der være plads til dem, siger Rasmus Jarlov.

Produktionsvirksomheder som for eksempel Disa skal anerkendes for det arbejde, de har lavet.

- Vi skal være stolte af virksomheder som Disa, og at vi har virksomheder, der er så dygtige til det, de laver, og at de har været dygtige til at opbygge virksomheden over mange år, siger Rasmus Jarlov.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk