17. december 2017
Grethe Pedersen er død 73 år gammel efter en lang sygdomsperiode.
Grethe Pedersen er død 73 år gammel efter en lang sygdomsperiode.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: Grethe Pedersen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Grethe Pedersen
Opdateret 06. december 2017 kl. 10:27
Taastrup - 04. december 2017 kl. 15:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Grethe Pedersen er, efter lang tids sygdom, død i en alder af 73 år.

Grethe nåede at være ansat i Høje-Taastrup Kommune i mere end 40 år heraf langt hovedparten af tiden som kommunens personalechef.

Der stod en kæmpe respekt omkring Grethe, som med hård, sikker og kærlig hånd styrede kommunens personalepolitik. Hun var chefen, der aktivt bekymrede sig for sin medarbejdere, løste konflikter og tog aktivt parti, når nogen kom i klemme. Også i forhold, der rakte ud over det man kunne forvente af en personalechef.

Inden da havde hun siddet i Høje-Taastrup byråd fra 1974-81 valgt for de konservative. Det var mens Flemming Jensen var borgmester. Han lagde ikke skjul på sin store respekt for sit unge, smukke og velbegavede gruppemedlem.

Med ansættelsen som personalechef stoppede Grethes politiske deltagelse, men ikke hendes engagement. Grethe kom med i det administrative arbejde og var med til at bygge en ny personaleafdeling op og blev naturligt chef for afdelingen.

Grethe var chefen, der altid satte sig ved rattet og som hendes mand gennem 54 år, Lindy, siger: 'Jeg sad på passagersædet og det var vi enige om, at sådan skulle det være"'.

Det var Lindy, der passede de to drenge og senere også var omdrejningspunktet da der kom tre børnebørn, senest er kommet et oldebarn til. Men i weekenden og i ferierne var Grethe familiemennesket - ikke mindst i sommerhuset i Lønstrup.

Udover det mangeårige kommunale chefjob var Grethe også drivkraft i TIKs badmintomklub - først i voksenafdelingen og siden i ungdomsafdelingen, ligesom det var hende, der styrede TIK-fonden.

Grethe stoppede i Høje-Taastrup kommune i 2007, og ved den lejlighed aftalte vi, at hun skulle være aktiv i Fair Trade butikken. Her var hun engageret frem til butikkens lukning i 2013. Her var endelig en arbejdsopgave, hvor hun ikke var chefen. Hun var menigt bestyrelsesmedlem og så var hun i øvrigt den der hjalp til i butikken. Ikke mindst var hun frisk på at hjælpe til, når butikken skulle ud på markeder. En ydmyg rolle som hun gav udtryk for passede hende godt.

Jeg er glad for at have lært Grethe at kende som det varme, begavede og humoristiske menneske hun var.

Grethe blev bisat fra en propfyldt Taastrup Nykirke i fredags den 1. december.

ÆRET VÆRE GRETHES MINDE.
Mindeordene er skrevet af Knud Anker Iversen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk