16. januar 2021
En ny lokalplan for OF Møllehøj skal skabe klare retningslinjer for byggeri i området.
En ny lokalplan for OF Møllehøj skal skabe klare retningslinjer for byggeri i området.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalplan på vej for »Klondyke«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalplan på vej for »Klondyke«
Opdateret 26. februar 2015 kl. 13:59
Taastrup - 26. februar 2015 kl. 08:51
Af Stina Felby Egerup

En ny lokalplan for Haveforeningen Møllehøj i Hedehusene skal skabe klare retningslinjer for byggeri i området, hvor nogen beboere ellers har været lidt kreative med byggeriet, skriver DAGBLADET Roskilde.

Området er udlagt som et varigt kolonihaveområdet, og byggeri her har indtil nu været reguleret af en deklaration. Flere uheldige sager har dog vist, at deklarationen ikke er tilstrækkelig entydig, men åben for »kreativ fortolkning« og dermed opførelse af større huse, end det var tilsigtet, lyder det fra administrationen.

Derfor har byrådet nu sendt et nyt forslag for en lokalplan for området i høring.

Lokalplanen er udarbejdet efter drøftelser mellem kommunen og repræsentanter for Omegnens Fritidshaveforening, der ejer jorden, samt den lokale afdeling af foreningen, der lejer jorden.

- Det var ved at udvikle sig til et Klondyke derude, men med lokalplanen får vi klare regler for, hvor meget og hvor stort man må bygge på grundene i området, siger Laurids Christensen (K), medlem af Plan- og Miljøudvalget.

På nogle grunde i området er der opført huse, som er større end det, der nu bliver tilladt, men den nye lokalplan betyder ikke, at de nu skal rive bygninger ned. Lokalplanen vil nemlig kun gælde fremadrettet.

- Vi skal ikke bruge lokalplanen til at dunke nogen i hovedet. Deklarationen for området har været meget åben, så folk skal ikke straffes for at have udnyttet mulighederne. Men det er så det, vi forsøger at rette op på med den nye lokalplan, hvor retningslinjerne er mere tydelige, så der ikke kommer mere af den slags i fremtiden, siger Flemming Andersen (V), der er formand for Plan- og Miljøudvalget, til DAGBLADET Roskilde.

Ifølge lokalplanen kan der på den enkelte havelod opføres et kolonihavehus på 50 m2, to udhuse på i alt 17 m2, åbne overdækninger - herunder terrasseoverdækning - med et samlet areal på 20 m2, et drivhus på maksimalt 10 m2 og et legehus på maksimalt 3 m2.

- Der er med andre ord fortsat god mulighed for at benytte sit havelod inden for de oprindelige tænkte rammer, siger Flemming Andersen.

Lokalplanen skal nu i høring i otte uger.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?