16. juli 2020
Politiet var onsdag morgen til stede, da en gravid kvinde fra Hedehusene var kørt galt på motorvejen. Foto: Thomas Olsen
Politiet var onsdag morgen til stede, da en gravid kvinde fra Hedehusene var kørt galt på motorvejen. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde fik veer på motorvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde fik veer på motorvejen
Taastrup - 04. juni 2020 kl. 11:42
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag morgen klokken 8.53 kørte en 33-årig gravid kvinde fra Hedehusene galt på Køge Bugt-Motorvejen ved Karlslunde.

Der var tale om et solouheld, hvor kvinden under kørslen fik veer, mistede herredømmet over bilen og påkørte autoværnet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Som vi ser det mistede hun kontrollen over bilen på grund af veerne, og fik så kørt bilen ind i nødsporet, hvor hun påkørte autoværnet. Det var godt, hun kom ind i nødsporet og ikke stoppede på motorvejen, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Hun fortæller, at der ikke skete noget med hverken kvinden eller barnet i maven. Kvinden blev kørt på hospitalet på grund af sine veer, og kvindens mand blev underrettet, og han ville senere fjerne bilen.

- Heldigvis skete der ikke noget. Der er ikke nogen meldinger, om at kvinden ikke skulle være i stand til at køre bil, men vores budskab er egentlig, at man skal være klar til at køre bil, og ellers skal man have nogen med sig, siger Charlotte Tornquist.

Politiet var til stede for at sikre, at trafikken kunne forløbe videre, og da der ikke var nogle skader på hverken kvinde eller det ufødte barn, er der ikke nogle informationer om, hvor langt kvinden var i sin graviditet, og om barnet er kommet til verden.

Ved du noget, så kontakt os på redaktionen på taastrup.red@sn.dk

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk