1. april 2020
Et eksempel på, hvordan den nye udgave af kommunens hjemmeside ser ud under fanebladet Dagtilbud og skole.
gallery icon

Se billedserie

Et eksempel på, hvordan den nye udgave af kommunens hjemmeside ser ud under fanebladet Dagtilbud og skole.
Foto: Screen-shot: Høje-Taastrup Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunens hjemmeside får nyt look

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunens hjemmeside får nyt look
Taastrup - 22. januar 2020 kl. 15:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høje-Taastrup Kommune havde tirsdag premiere på sin nye hjemmeside, som med et nyt design og en ny opbygning skal være mere enkel, overskuelig og appetitvækkende for sine mange brugere.

Hjemmesiden findes stadig på den sædvanlige webadresse www.htk.dk, men kl. 9 tirsdag den 21. januar gik installationen af den nye hjemmeside i gang, og i løbet af et par timer var arbejdet udført og hjemmesiden i funktion. Dog kan der gå op til 24 timer, før den nye side er fundet af alle søgemaskiner på internettet nogle brugere kan derfor opleve, at den nye hjemmeside endnu ikke vises.

Mere mobilvenlig

Den nye hjemmeside skal indfri en række mål til gavn for hjemmesidens mange forskellige brugere.

Blandt andet viser målinger, at et stigende antal brugere besøger hjemmesiden via en smartphone eller en tablet.

Derfor er hjemmesiden tilrettet, så den er nemmere at bruge på en mobil enhed.

Desuden er der kommet ny lovgivning om datasikkerhed og om tilgængelighed for borgere med syns- og bevægelseshandicap. Det medfører nye krav til funktionalitet og brugeroplevelse, som også er indtænkt i den nye hjemmeside.

Der er også lagt vægt på endnu nemmere adgang til digital selvbetjening og styrket integration med hjemmesiden borger.dk, hvor de fleste selvbetjeningsløsninger rent teknisk findes.

Nemmere og hurtigere

Samlet er målet, at brugerne oplever, at den nye hjemmeside har fået et mere moderne udtryk, at den er nemmere at bruge og finde rundt på, og ikke mindst at den vil være meget hurtigere. Der tages dog forbehold for, at man kan støde på enkelte tekniske fejl i de første dage: De vil løbende blive rettet. Støder man på problemer, kan man kontakte webmaster@htk.dk.

Den nye hjemmeside er opdateret i et tæt samarbejde mellem kommunens centrale webredaktør og webadministrator samt 20 lokale redaktører på de enkelte fagområder.

Den nye hjemmeside er forenklet i forhold til den gamle: Fra 1500 sider til 800.

Det er hensigten, at den nye hjemmeside løbende vil blive udviklet, så den følger med tiden og den hastige udvikling, der sker på internettet.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk