3. juni 2020
- Jeg kan allerede nu se på de sociale medier, at flere forældre er bekymrede over udsigten til at skulle sende deres børn afsted. Og den frygt skal vi også håndtere, siger borgmester Michael Ziegler. Foto: Kristina Herlev Wulff
- Jeg kan allerede nu se på de sociale medier, at flere forældre er bekymrede over udsigten til at skulle sende deres børn afsted. Og den frygt skal vi også håndtere, siger borgmester Michael Ziegler. Foto: Kristina Herlev Wulff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar til åbning af institutioner og skoler: - Men vi skal også håndtere forældrenes frygt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar til åbning af institutioner og skoler: - Men vi skal også håndtere forældrenes frygt
Taastrup - 07. april 2020 kl. 11:14
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Knap nok var statsminister Mette Frederiksen trådt væk fra podiet til mandagens pressemøde, for medarbejdere i Institutions- og Skoleområdet i Høje-Taastrup Kommune trak i arbejdstøjet.

På pressemødet gjorde statsministeren det nemlig klart, at daginstitutioner og skoler fra 0.-5. klasser skal forberede sig på at kunne genåbne efter påske, og at det er kommunerne, der skal sørge for, at det sker forsvarligt.

Og den opgave er Høje-Taastrup Kommune klar til, lyder det fra borgmester Michael Ziegler (K).

- Vi har jo gået og ventet på, at der ville komme noget, for vi er jo nødt til at åbne samfundet igen på et tidspunkt. Og det var også forventet, at det ville være inden for daginstitutions- og skoleområdet, fordi det har store konsekvenser at holde det lukket, både for børnene, forældrene og virksomheder, siger han.

Kan ikke åbne fra første dag

Borgmesteren skal mødes med krisestaben mandag eftermiddag, hvor man skal begynde at se på, hvordan en genåbning skal håndteres både logistisk og i forhold til smitterisiko.

- Vi forventer dog ikke at kunne åbne allerede den første dag, da en lang række praktiske ting skal på plads. Vi har endnu ikke fået de nationale retningslinjer for, hvordan genåbningen skal foregå hvad angår eksempelvis afstande, rumforhold og lignende, så det skal vi først have gennemgået, siger Michael Ziegler og fortæller, at det også skal sikres, at der er de nødvendige værnemidler som sprit og handsker i institutionerne.

Værnemidlerne er nemlig tidligere blevet indsamlet til brug andre steder i kommunen, hvor der var mere brug for dem, mens institutionerne havde lukket.

- Derudover skal vi også have briefet personalet om, hvordan tingene skal foregå, og det kan vi ikke gøre før den 15. april, hvor institutioner og skoler genåbner. Vi må ikke indkalde dem før, understreger borgmesteren.

Forældrene vil få direkte besked, når der er konkrete informationer om, hvordan deres børns institutioner eller skoler genåbner.

Flere er bekymrede

Michael Ziegler understreger, at der er mange hensyn, der skal tages i forhold til genåbningen. Han har fuld tillid til regeringens beslutning, som er baseret på sundhedsmyndighedernes anbefaling, men han er også klar over, at ikke alle er lige begejstrede for ideen.

- Jeg kan allerede nu se på de sociale medier, at flere forældre er bekymrede over udsigten til at skulle sende deres børn afsted. De frygter, at deres børn skal være »forsøgskaniner« og er forståeligt nok bange for, at de skal blive smittede. Og den frygt skal vi også håndtere, siger Michael Ziegler og understreger, at der også skal tages særligt hånd om børnene.

- Børnene har jo også fået vendt deres liv og hverdag på hovedet, så det hele kan også have skabt en frygt hos dem, som vi skal være opmærksomme på, understreger han.

Vi har tid nok

Kommunen skal nu i gang med planlægningen af, hvordan de forskellige institutioner og skoler konkret skal genåbne, men Michael Ziegler har en forventning om, at en plan vil ligge klar efter påske.

- Nu har vi to dage før påske og tirsdagen efter, og i værste fald må indkalde nogle medarbejdere i ferien, hvis det bliver nødvendigt. Vi skal nu danne os et overblik over vores institutioner og skoler og sikre, at en åbning kan gennemføres forsvarligt alle steder. Det forventer jeg, at den kan, men det vil nok ikke ske på den første dag, siger han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk