23. september 2018
Det er skrækscenarier som dette, der kan vente en række husejere i Taastrup, når HOFOR stopper for indvindingen af grundvand på Taastrup Valby Kildeplads. Det kan nemlig medføre forhøjer vandstand og dermed risiko for vand i kælderen i over 200 huse. Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Det er skrækscenarier som dette, der kan vente en række husejere i Taastrup, når HOFOR stopper for indvindingen af grundvand på Taastrup Valby Kildeplads. Det kan nemlig medføre forhøjer vandstand og dermed risiko for vand i kælderen i over 200 huse. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kildeplads lukker: Risiko for vand i kælderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kildeplads lukker: Risiko for vand i kælderen
Taastrup - 13. april 2018 kl. 06:14
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stop for indvinding af grundvand i det sydlige Taastrup kan få store konsekvenser for boligejere i området. Det kan nemlig betyde vand i kælderen - men kommunen må ikke hjælpe, skriver DAGBLADET Roskilde.

arrow Læs også: Formand: Lukning af kildeplads bliver måske udskudt

Problematikken er opstået, fordi HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) har besluttet at lukke Taastrup Valby Kildeplads i det sydlige Taastrup, som har været i drift i mere end 100 år. Et permanent stop i oppumpningen på kildepladsen kan betyde, at grundvandet stiger - lige omkring kildepladsen forventes grundvandsspejlet at stige betydeligt, mens stigningen vil være mindre længere væk fra kildepladsområdet.

En stigning i grundvandsspejlet kan medføre, at grundvand trænger ind i bygninger med kældre. Høje-Taastrup Kommune regner med, at et område med omkring 3000 bygninger kan blive berørt, hvoraf de 221 er bygget med kælder.

Vandindvindingen er sat til at stoppe ved årsskiftet, men HOFOR havde oprindelig planlagt, at kildepladsen skulle lukke i februar 2017. Men da modelberegninger viste, at grundvandet i området ville stige med op til 0,8 meter, når indvindingen på kildepladsen stoppede, foreslog Høje-Taastrup Kommune, at HOFOR gennemførte en 14 dages testlukning af kildepladsen.

Testlukningen blev gennemført i oktober-november 2016, og resultaterne viste, at grundvandet i boringerne steg med op til 0,6 meter - og det vel at mærke i en periode uden regn.

Borgerne i området var ikke blevet oplyst om testlukningen, og kommunen fik flere henvendelser fra borgere, som fra den ene dag til den anden fik problemer med grundvand i deres kældre.

Høje-Taastrup Kommune har ingen indflydelse på HOFORs beslutning om lukning af kildepladsen, og ifølge loven må kommunen ikke hjælpe borgerne økonomisk.

I et andet område ved Holmene og Rødhøjgårdskvarteret er Høje Taastrup Fjernvarme og Høje-Taastrup Kommune derfor gået sammen om et projekt, hvor der skal grundvandsænkes med op til 2,4 millioner kubikmeter grundvand årligt, og hvor overskudsvarmen i det oppumpede vand samtidig skal bidrage til fjernvarmeproduktion.

Det vil bevirke, at man kan pumpe grundvandet væk, men samtidig er der god økonomi i projektet for fjernvarme-kunderne.

- Vi ønsker derfor, at man skal se på erfaringerne fra varmepumpen, og om der kan være lignende muligheder her, siger Peter Faarbæk (S), formand for plan- og miljøudvalget.

Høje-Taastrup Kommune har desuden besluttet at holde et informationsmøde for de borgere, som kunne blive berørt af lukningen af Taastrup Valby Kildeplads.

Formålet er at gøre dem opmærksomme på mulige grundvandsstigninger, så de i god tid kan nå at planlægge, hvilke forebyggende tiltag der skal iværksættes, hvis det skulle blive nødvendigt.

På informationsmødet vil borgerne have mulighed for at drøfte deres bekymring med HOFOR, Høje-Taastrup Kommune og eventuelle fagfolk med speciale i mulige forebyggende tiltag, som for eksempel grundvandspumper, omfangsdræn, højvandslukke el.lign.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk