27. februar 2020
Var det noget at markere kærlighedens dag med en gåtur med de firbenede venner?
Var det noget at markere kærlighedens dag med en gåtur med de firbenede venner?
Foto: damedeeso/Getty Images/iStockphoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kærlighedstur for byens vovser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kærlighedstur for byens vovser
Taastrup - 11. februar 2020 kl. 11:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valentinsdag er ofte forbundet med nærvær og kærlighed, men det er ikke alle, der er så heldige at have en særlig person at dele dagen med.

Derfor inviterer Maxi Zoo Taastrup byens firbenede og deres ejere til en fælles luftetur i kærlighedens tegn, så alle byens vovser kan være med til at samle ind til de hunde, der har særlig brug for hjælp.

Der vil på dagen være afgang fra butikken i Taastrup klokken 11, hvor der også vil være rig mulighed for leg og socialisering med en masse nye hundevenner, når der i samlet flok spadseres ud på en hyggelig kærlighedsgåtur.

Gåturen koster 40 kroner per fremmødte hundesnude, mens Maxi Zoo donerer yderligere 10 kroner, så der i fællesskab bliver doneret 50 kroner til de hjemløse hunde, der har brug for ekstra kærlighed.

Det samlede beløb går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelses internater, der dagligt udfører et heltemodigt arbejde med at hjælpe svigtede hunde med et skræddersyet behandlingsforløb, så de kan komme logrende ind til deres nye familie. Som tak for hjælpen får hver vovse en goodiebag med velsmagende hundeguf og ikke mindst et valentinsbånd, der kan hænges i halsbåndet som et symbol på din og vovsens støtte til de udsatte hunde landet over.

Du kan købe billet til den velgørende Valentinstur i butikken eller købe den på www.maxizoo.dk/valentinstur.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk