8. december 2019
Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe jubel: Taastrup-drenge i kvartfinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe jubel: Taastrup-drenge i kvartfinalen
Opdateret 27. november 2019 kl. 13:40
Taastrup - 27. november 2019 kl. 13:16
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jublen ville ingen ende tage, da dommeren fløjtede af på det vindblæste stadion i Jyllinge onsdag ved middagstid. I jubelbunken lå spillerne fra Skt. Pauls Skole. Deres drenge havde netop kvalificeret sig til forårets slutspil i Skolepokalen, som skolefodboldturneringen nu hedder.

arrow Læs også: Se alle billederne fra slaget om Midtsjælland: Taastrup-drenge slog Jyllinge

Efter en meget tæt kamp var det fortjent, at de grønne fra Skt. Pauls Skole trak sig sejrrigt ud.

Det skete på to mål af nummer 10 William Olsen, som til daglig spiller fodbold på højt plan i FC Roskilde.

I første halvleg blev han kaldt frem, da der skulle sparkes et frispark og stensikkert placerede han bolden helt oppe i hjørnet uden chance for målmanden fra Nordskolen, Janus Kaarup. Kaarup spiller William Olsen i øvrigt sammen med til daglig i FC Roskilde. Så var stillingen 1-1.

I anden halvleg pressede Skt. Pauls Skole på, som Nordskolen havde gjort i første halvleg.

Det gav pote halvvejs i halvlegen. Marcel Schultz sparkede på mål og inde i feltet kom en Jyllinge-hånd i vejen. Straffe dømte dommeren - og det kunne der ikke indvendes noget imod.

Igen blev ansvaret lagt på William Olsen, og igen var han iskold. Bolden sad sikkert til højre for målmanden.

Og så var det ellers med nerverne uden på tøjet hele vejen mod dommeres sidste fløjt. På sidenlinjen var udskifterne med Ronas Sari i spidsen lige så meget trænere som trænerne. Der blev råbt, skreget og dirigeret.

Herefter stormede spillerne ind på banen.

- Det her er kæmpestort for os. Vores skole har aldrig været så langt, jublede træner Daniel Molsted, som har mange af drengene i idræt til daglig.

- Da vi gik i gang med turneringen sagde jeg lidt for at provokerer drengene, at vi ikke kom videre fra første runde. Vi mistede en gruppe gode spillere sidste år, og for at være helt ærlig, så troede jeg ikke lige så meget på drengene i år, som jeg gjorde sidste år. Jeg fik endda lovet dem is, for hver runde de vandt, stor-smiler Daniel Molsted.

Skt. Paus Skole er en lille et-sporet skole, så spillermaterialet er ikke stort.

- Vi har aldrig gjort så meget ud af skolefodbold. Vores hold fik faktisk først trøjer i går, tirsdag. Da trøjerne kom sagde jeg til drengene, at når vi nu havde fået trøjer, var det da tosset, kun at spille i dem en gang, så jeg synes, vi skulle gøre, hvad vi kunne for at vinde. Jeg tror, vi kan bruge succes til at skabe noget sammenhold på skolen, og måske også internt på skolen skabe noget mere opbakning til skolefodbolden, siger han.

Kampens spiller blev naturligvis William Olsen, og han var da også megastolt efter sejren.

- Det er en superfed følelse. Vi troede sgu ikke så meget på os selv i begyndelsen af turneringen, men vi bliver bare ved med at vinde, jeg ved ikke lige, hvor det kommer fra. I første halvleg var vi virkelig dårlige, tre afleveringer og så var bolden væk. Det bedste i første halvleg var vel mit frisparksmål. Det var fedt at se den gå ind, sagde han.

På spørgsmålet om hvor langt Skt. Pauls Skole kan nå i turneringen har William Olsen to udlægninger.

- I FC Roskilde får vi altid at vide, at vi skal tage en kamp ad gangen, men det er jo også lidt kedeligt, så skriv du bare, at vi går hele vejen, slutter han.

Kvartfinalen spilles til foråret, formentlig til marts.

Sådan stillede Skt. Pauls Skole op:

Joakim Mejer - Killian Bigirwanayo, Sabih Hafeez, Jonas Ahler, Daniel Tufvesson -

William Vejleby, Ronas Sari, Jakob Tilgreen, Lukas Larsen - William Olsen, Marcel Schultz.

Med på holdet er også: Nicolai Bendtsen, Sebastian Klitmøller og Simon Woidemann

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk