20. oktober 2019
Transport og infrastruktur er højt prioriteret af Høje-Taastrup Kommune. Et eksempel er de vestvendte motorvejsramper ved Ikea, som der her bliver taget første spadestik til i maj 2017, og som nu er åbnet. Det har lettet virksomhedernes adgang til motorvejsnettet. Foto: Hans Jørgen Johansen
Transport og infrastruktur er højt prioriteret af Høje-Taastrup Kommune. Et eksempel er de vestvendte motorvejsramper ved Ikea, som der her bliver taget første spadestik til i maj 2017, og som nu er åbnet. Det har lettet virksomhedernes adgang til motorvejsnettet. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kåres til bedste transportkommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kåres til bedste transportkommune
Taastrup - 09. oktober 2019 kl. 18:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høje-Taastrup er Årets Transportkommune i Region Hovedstaden. Det blev en kendsgerning onsdag aften.

Bag kåringen står brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD. Med kåringen af Årets Transportkommune vil ITD fejre de kommuner, der gør en ekstra indsats for at skabe gode lokale rammer for vejgodstransporten.

De bringer mælken ud til supermarkederne, de transporterer vindmøller fra fabrikken til havnen, og de henter skrald på villavejene. Lastbilerne er med andre ord med til at holde Danmark kørende og skaber samtidig vækst og velstand i kommunerne. Netop derfor vil brancheorganisationen for den danske vejgodstransport gerne fejre de kommuner i landet, der gør en ekstra indsats for at skabe et velfungerende vejnet og gode rammevilkår på transportområdet.

Som den første kommune i Region Hovedstaden er Høje-Taastrup Kommune kåret som Årets Transportkommune.

Imponerende

ITD's formand, Christian Sørensen Madsen, siger i forbindelse med kåringen:

- Først skal der lyde et stort tillykke til Høje-Taastrup Kommune. Det er imponerende, at Høje-Taastrup ikke blot vinder regionalt, men klatrer helt op på en 12. plads nationalt med tanke på de trafikale udfordringer, der kendetegner hovedstadsområdet. Den gode placering skyldes blandt andet Høje-Taastrups investering i det lokale vejnet, der sikrer gode tilkørselsforhold til erhvervslivet i kommunen. Ligesom Høje-Taastrup udmærker sig ved de parkeringsmuligheder, der er for lastbilerne. Det er tydeligt, at kommunen prioriterer transportområdet i sin infrastrukturplanlægning, siger brancheformanden.

Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler, er glad og stolt over kommunens nye titel.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi bliver kåret som Årets Transportkommune i Region Hovedstaden. Transport og infrastruktur er det forhold, som ifølge virksomhederne selv er allervigtigst, når de eksempelvis skal finde et nyt sted at placere sig. Derfor er det et stærkt konkurrenceparameter at ligge i toppen på. Transport- og logistikbranchen er en af de store brancher i vores kommune, og vi kan se, at der igennem de seneste år er skabt rigtig mange lokale arbejdspladser her. Det er min forventning, at antallet vil stige i de kommende år. Vi har et godt samarbejde med vores transportsektor i kommunen, blandt andet via et offentligt-privat projekt med at få ledige efteruddannet til job i lager- og transportbranchen. Det har styrket vores virksomheder, og det har hjulpet en del borgere i beskæftigelse, siger Michael Ziegler.

Undersøgelse ligger bag

Kåringen er baseret på en undersøgelse, gennemført af konsulentvirksomheden IRIS Group, der trækker på både statistisk data fra Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle landets kommuner.

Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, lokale faciliteter til f.eks. lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer af og for regulering af vejgodstransporten, samt udlicitering og udbud af transportopgaver.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk