24. juli 2021
Joakim Lemmé er 19 år og frontfigur for den unge avis NyHEDEN. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Joakim Lemmé er 19 år og frontfigur for den unge avis NyHEDEN. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Joakim fik fin titel: - Jeg troede først, det var en joke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Joakim fik fin titel: - Jeg troede først, det var en joke
Taastrup - 24. juni 2021 kl. 19:14
Af Lisbeth Jansen

- Når man følger dit arbejde, Joakim, er man ikke i tvivl om, at du er en idémand, en entreprenør, som får ideer, bygger op og får så nye ideer. En mand, der ikke kan sidde stille, men som altid skal være i gang med noget. Måske mere det, end en drifter, lød det i starten af juni til uddelingen af prisen som Årets Hedehusborger 2020 i socialdemokraternes partilokaler ved Hedehusene Station.

arrow Læs også: Opera indtager boligområde

Ordene blev sagt af gruppeformand Peter Faarbæk og var henvendt til bysbarnet Joakim Lemmé, der med sine bare 19 år er den hidtil yngste modtager af prisen siden 1990, hvor den blev uddelt for første gang.

Han modtog prisen for sit engagement som debattør og sit arbejde med at engagere byens unge til at samles og skrive for avisen NyHEDEN.

Joakim Lemmé er meget beæret over at være kåret som Årets Hedehusborger.

- Det er meget ærefuldt og overvældende at få prisen. Jeg troede først, at det var en joke, da jeg fik at vide, jeg var nomineret. Men for mig er prisen møntet på et fællesskab, siger han med henvisning til, at han ikke er ene mand om at skrive.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses skitsen af den første udgave af NyHEDEN, som Joakim Lemmé viser frem. Den udkom i slutningen af januar. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Redaktion på Hovedgaden

Joakim Lemmé tager imod i de lokaler på Hovedgaden, der huser foreningen »Den Skabende By 2640«. Lokalerne fungerer blandt andet som redaktion for avisen NyHEDEN, der udkom for første gang den 28. januar i år.

På den ene væg i rummet hænger en skitse over avisens debutnummer.

Andet nummer skulle ifølge Joakim gerne være på gaden denne sommer.

Med et lille smil kalder han sin avis for en »tre-firemåneders sprøjte« - oprindeligt var den tiltænkt som en månedsudgivelse.

- Min første tanke var, at den skulle udkomme en gang om måneden. Jeg har måtte erkende på sigt, at vi udkommer, når vi udkommer, og det, der udkommer, så er kvalitet. Det er slow news, men good news, siger han.

NyHEDEN støttes økonomisk af TrygFonden, har et ungt fokus og skrives på frivillig basis af et hold lokale unge med Joakim Lemmé som bannerfører. Der er også indlæg i avisen skrevet af politikere og andre lokalt engagerede mennesker. Første nummer udkom i 1000 eksemplarer og et elektronisk eksemplar findes via en facebook-side med samme navn som avisen.

Halvt Reerslev, halvt Charlottekvarteret

Joakim Lemmé er født i Gladsaxe og flyttede til Hedehusene som toårig. Han bor halvt hos sin far i Reerslev og halvt hos sin mor i Charlottekvarteret. De første af hans skoleår foregik også i Reerslev, mens han efter 6. klasse flyttede til Hedehusene Skole - en skole, hvis bygninger han også siden som debattør har kæmpet for at bevare i en eller anden form.

Selvom han er en fyr med mange idéer og projekter, så har han også indimellem brug for at slappe af, og det gør han blandt andet, når han går ture med podcast i ørerne i henholdsvis Reerslev og Hedehusene.

- Jeg har gerne podcast i ørerne på mine gåture. Når jeg er i Reerslev, går jeg mod golfklubben i Hedeland, og når jeg er i Charlottekvarteret går jeg eksempelvis mod Hedehusene og videre til Fløng, siger han.

På vej mod journalistikken

Efter 9. klasse gik han i 10. klasse i Roskilde, og herefter har han gået på Roskilde Handelsskole, hvor han har færdiggjort den boglige halvdel af en eux business-uddannelse (som er delt i en undervisningsdel og en praktisk del med elev-forløb i en virksomhed, red.).

Efterfølgende har han søgt praktikpladser og opgaver hos især journalistiske virksomheder, og har haft foden inden for som praktikant flere steder, heriblandt hos de to app- og radiostationer R8Dio og Den Uafhængige.

For han har undervejs fundet ud af, at han gerne vil gå journalistikkens vej og ikke handelsvejen. Han drømmer om at uddanne sig til journalist, og mens han venter på at komme til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen, kaster han sig over det lokale engagement.

Et bekendtskab med den lokale demokratimedarbejder på ungdomsskolen og nogle af medarbejderne i Charlottekvarterets Helhedsplan resulterede i projektet NyHEDEN. Og det er også et par af dem, der fortsat er hans sparringspartnere i projektet.

- De tændte på min idealisme og aktivisme - at jeg blandt andet blander mig med »Bevar Hedehusene Skole«, en facebook-side, der skal ses som en stemme i debatten. Og så kom der NyHEDEN ud af det. Jeg vil hellere den sunde, gode oplysning end at stå og råbe oppe på en ølkasse. Men jeg vil også være kritisk, bidsk presse, siger han og uddyber omkring det at have rollen som debattør:

- Jeg har et enormt drive. Når nogen irriterer mig, får jeg en indignation, som jeg bruger til at udfordre og gå på klinge.

arrow Store planer: Vil bygge helt nyt hus til sundhed og bevægelse
19. maj 2021 kl. 19:48 Opdateret: kl. 11:20
arrow Naturen har det hårdt i den grønne kommune
08. marts 2021 kl. 19:58 Opdateret: kl. 11:20
arrow Går 10 km hver dag og tager billeder af byen med sit kamera
02. marts 2021 kl. 19:52 Opdateret: kl. 15:27

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022