28. oktober 2020
Quality Hotel Høje Taastrup ligger ved Høje Taastrup Station, men den 1. oktober bliver det en del af kæden Zleep Hotels. Foto: PR
Quality Hotel Høje Taastrup ligger ved Høje Taastrup Station, men den 1. oktober bliver det en del af kæden Zleep Hotels. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikonisk hotel får tyske ejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikonisk hotel får tyske ejere
Taastrup - 29. september 2020 kl. 14:17

Det velkendte Quality Hotel Høje Taastrup får nye ejere, når den tyske hotelkæde Zleep Hotels overtager det lokale hotel i Høje Taastrup den 1. oktober.

Hotelkæden har længe ønsket at få et hotel i Høje Taastrup, der spiller en central rolle for infrastrukturen i og omkring Storkøbenhavn, forklarer hotelkædens CEO, Peter Haaber:

- Vi har længe kigget efter gode lokationer i Høje Taastrup, da du herfra har hele Storkøbenhavn i din baghave, og desuden kan vi nu også styrke vores tilstedeværelse på Københavns vestegn. Jeg er enormt glad for, at ejendomsejer har valgt at satse på os, og jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde, fortæller Peter Haaber.

Adressen på det nye Zleep Hotel Høje Taastrup lyder Carl Gustavs Gade 1 2630 Taastrup, hvorfra der er 200 meter til Høje Taastrup Station og ca. tre kilometer til motorvejsnettet.

Fra Quality til Zleep
Selvom Zleep Hotels nu skal transformere hotellet, dets faciliteter og services i overensstemmelse med kædens eget select-service koncept og indretningsmæssige stil, vil det nye Zleep Hotel Høje Taastrup alligevel ikke blive et Zleep hotel i helt klassisk forstand:

- Hotellet kommer med en lang række møde- og konferencefaciliteter og en stor restaurant, og de dele har vi valgt at drifte videre. At drive et konferencehotel giver naturligvis nye muligheder, og de muligheder glæder jeg mig til at udvinde, fortæller Peter Haaber om fremtidsplanerne for hotellet.

Foruden restauranten og de 12 konference- og mødelokaler rummer hotellet 151 værelser, en stor reception med dertilhørende loungeområde og bar og gode parkeringsforhold.

Ved siden af hotellet i Høje Taastrup har Zleep Hotels desuden servicekontor. Der vil derfor være gode synergier at hente i det tætte samspil mellem hoteldrift og administration.

Med overtagelsen af Quality Hotel Høje Taastrup har Zleep Hotels nu en hotelportfolio på 14 hoteller og otte hotelprojekter.

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Målet er at drive 40 hoteller i 2025.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk