24. marts 2019
Charlottekvarteret er et rart sted at bo, mener beboerne Birgit Larsen, Stig Smirnov og Hacer Yildirim Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Charlottekvarteret er et rart sted at bo, mener beboerne Birgit Larsen, Stig Smirnov og Hacer Yildirim Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I Charlottekvarteret hilser man på hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Charlottekvarteret hilser man på hinanden
Taastrup - 13. februar 2019 kl. 15:13
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Syd for Roskildevejen i Baldersbrønde ligger Charlottekvarteret. Et boligområde bestående af tre boligafdelinger, der tilsammen har 800 lejligheder og cirka 2000 beboere, fordelt på 40 nationaliteter.

Selv på en dag angrebet af stride byger kan man høre legende børnestemmer, der stiger op fra den nye og farverige fællesareal, hvor Charlotteskolens legeplads smelter sammen med boligområdets grønne plæne.

På stierne omkring aktivitetshuset midt i boligkvarteret går en mor med klapvogn, små drenge cykler og hundeluftere tager deres daglige rute rundt.

I området findes også institutioner, en fritidsklub, en idrætshal og et kulturhus med en moske. Tæt på finder man et plejecenter og et naturområde med sø. Et stisystem binder området sammen og sørger også for geografisk sammenhæng med det øvrige Hedehusene mod vest og Høje Taastrup mod øst.

Charlottekvarteret er et såkaldt særligt udsat boligområde og optræder på regeringens ghettoliste, som hvert år i december opdateres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ud fra en håndfuld kriterier. I 2018 var Charlottekvarteret ikke med på listen, men så blev kriterierne lavet om i maj måned, og det betød, at blandt andet Charlottekvarteret igen kom på den officielle liste.

Boligområdet er dog elsket af de, der bor her.

Et dejligt roligt kvarter

Tre voksne og en ung beboer i området fortæller, hvordan de oplever Charlottekvarteret.

- Det er et dejligt roligt kvarter, og der er søde naboer, siger Birgit Larsen.

Hun har boet i kvarteret i fem år, og i sit arbejdsliv var hun skolesekretær på Charlotteskolen.

- Alle kender hinanden. Man føler sig tryg, og der er altid nogen, der holder øje med børnene, når de løber rundt og leger, fortæller Hacer Yildirim, der har boet i området i knapt 39 år.

- Det er et stille og roligt område. Jeg flyttede i sin tid til kvarteret fra København, fordi jeg ville ud i et grønt område med højt til loftet, siger Stig Smirnov, der har boet i området i 20 år.

Han tilføjer:
- Jeg kender mange af de unge, for jeg har set dem fra de var helt små, siger han.

Også skoleeleven Mahdia Asefi på 16 år er glad for at bo i området.

- I Charlottekvarteret er folk med i et sammenhold. Det er meget hyggeligt, og man kender hinanden, lyder det fra hende.

Hun har boet i området i omkring 10 år og går på Charlotteskolen.

Helt naturligt hilser man også på hinanden i Charlottekvarteret, fortæller beboerne. Både de, man kender, og de, man ikke har talt med før. Stig Smirnov, kender en del mennesker fra området gennem sit chaufførarbejde for helhedsplanen i kvarteret. Han fortæller, at han hilser på både voksne og børn, han møder.

- Man får et bedre forhold til hinanden, hvis man hilser, siger Stig Smirnov.

Det bakker de andre op om.
- Jeg er én, der taler med alle mennesker, jeg møder. Det koster ikke noget, at hilse og smile, siger Hacer Yildirim.

Holder kulturaftener
Da de bliver bedt om at beskrive, hvad der er karakteristisk ved Charlottekvarteret er det diversiteten, de hæfter sig ved.

- Det karakteristiske er, at vi er fra mange forskellige lande. Vi er mange forskellige nationaliteter repræsenteret, siger Stig Smirnov.

Det uddyber Birgit Larsen.
- Det er også derfor, at vi holder kulturaftenener i aktivitetshuset, hvor beboere med forskellig nationalitet tager noget mad med, så vi på den måde kan lære hinandens madkulturer at kende, fortæller Birgit Larsen.

Beboerne fortæller, hvordan maden åbner for dialog på tværs af de fremmødtes kulturelle baggrund.

- Så lærer vi hinanden bedre at kende, siger Hacer Yildirim.

Ghettosnak

Da snakken falder på, hvorvidt beboerne selv synes de bor i en ghetto, lyder det prompte fra Birgit Larsen:

- Så absolut ikke.
Og det istemmer de øvrige.

- Jeg ved godt, at området er med på en liste, men det føles ikke som en ghetto. Charlottekvarteret er et område, hvor man kan være tryg, siger 16-årige Mahdia Asefi.

Til gengæld kan Charlottekvarterets beboere ofte mærke, at udenforstående synes, at de bor et udsat sted, når de afslører deres adresse.

- Folk vender øjne, så kan man se, hvad de tænker. Det er blandt andet svært at lave om, fordi vi bliver ved med at blive gjort til en ghetto, siger Birgit Larsen.

Beboerne har også prøvet at blive mødt med reaktioner som »Nå, du bor i ghettoen«.

Som Stig Smirnov også udtrykker det:

- Man kan godt høre på folk udefra, hvad de tænker om området.

Også Mahdia Asefi har oplevet skepsis.

- Der er mange, som ikke bor her, der synes det er en ghetto og ikke tør være her, siger hun.

Så er reaktionen typisk en anden, når folk udefra rent faktisk kommer forbi og ser området.

- Til et åbent hus-arrangement for et par år siden viste vi lejligheder frem, og her var der flere, som sagde »Næ, her er vel nok pænt«. De mennesker, der var forbi, var så positivt overraskede og sagde: »Er det her virkelig Charlotteager?«, husker beboerne.

Selv er de ikke utrygge over at bo i Charlottekvarteret.

- Der er intet at være utryg over. Selv når man møder en gruppe unge mennesker, siger de hej, og man snakker med dem, siger Birgit Larsen.

Aktiviteter knytter bånd

Mange af beboerne har taget aktiv del i den fysiske udvikling af området, der er sket de sidste 10 år. Men også i det frivillige arbejde i området i øvrigt.

Det udmønter sig blandt andet ved, at de medvirker til den årligt tilbagevendende bydelsfest Sjov Søndag, kulturaftenener i aktivitetshuset, Festen på Pladsen, Charlotte Cup, strikkeklub, kvindegrupper og kørsel med Charlottekvarterets minibus.

For som Mahdia Asefi udtrykker det:

- Det er vigtigt, at der er liv. At der sker noget, siger hun.

Man kan læse meget mere om Charlottekvarteret, dets beboere og aktiviteter i bogen »Urban Co-creation 2640 Charlottekvarteret« fra 2014 der kan lånes på biblioteket.

Vidste du, at...
  • Charlottekvarteret består af ca. 800 almene boliger, der administreres af to forskellige boligforeninger, fordelt på tre afdelinger.
  • Den første del af Charlottekvarteret blev bygget i 1975 og kaldes Charlottegården. Det er 400 boliger i den vestlige del af Charlotteager, som administreres af Domea. Bygningernes udseende er gule mursten med grå altaner.
  • Den anden del af Charlottekvarteret blev bygget i 1979 og hedder Charlotteager I. Det er 182 boliger, som administreres af VIBO.
  • Den tredje del af Charlotteagers almene boliger er Charlotteager II, opført i 1981. Det er 186 boliger, som administreres af VIBO. Karakteristisk for disse boliger er de hvide facader med rødt tegltag.
  • I 2007 kom den boligsociale helhedsplan, som i dag går under navnet »Mennesker i Fokus - Charlottekvarteret« til området. To gange siden er helhedsplanen blevet fornyet og beboerne har stemt på, hvorvidt den skulle fortsætte.
  • Helhedsplanens medarbejdere arbejder i »Cirkuspavillonen« midt i Charlottekvarteret. Herfra igangsætter de en stribe projekter, der fokuserer på at forbedre området med udgangspunkt i beboernærhed og -deltagelse.
  • Lommepengeprojektet for Charlottekvarterets unge, bydelsfester, bydelsfornyelse og en hel masse andet er gennem tiden blevet søsat fra Cirkuspavillonen. »Den Skabende By 2640« er også skabt herfra. Ofte kommer projekterne til live i samarbejde med fx Charlotteskolen eller frivillige ildsjæle i Hedehusene.
  • Charlottekvarteret blev bygget på det, der oprindeligt var marker der tilhørte den nærliggende Charlottegård. Her boede Charlotte Langgaard, født Seydewitz, der var hustru til en af byens førende mænd. Hun levede mellem 1826 og 1891 og har siden lagt navn til utallige steder og bygninger i området.
  • I Charlottekvarteret går et rødt logo igen. Man finder det på metalbuer ved stien i kvarteret, og det går igen på siden af kvarterets minibus, på bænke og i et legehus på skolens område. Det er et postkasserødt C med fire streger. Lagt ned, vil logoet ligne en børnetegning af en opstigende sol.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk