21. juni 2021
I starten af november i årgenåbnede Hedehusene Apotek i nye større lokaler blot to husnumre fra den forrtige adresse - og det fik Hedeposten faste lokalhistoriske arkivnisse til at mindes apotekets historie. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

I starten af november i årgenåbnede Hedehusene Apotek i nye større lokaler blot to husnumre fra den forrtige adresse - og det fik Hedeposten faste lokalhistoriske arkivnisse til at mindes apotekets historie. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk tilbageblik: Apoteket er flyttet mange gange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Historisk tilbageblik: Apoteket er flyttet mange gange
Taastrup - 08. december 2020 kl. 20:01
Af Ib Sandahl, Byhistorisk Samling og Arkiv, Blaakildegaard

Vores gamle arkivnisse Julius blev helt nostalgisk, da han læste, at Hedehusene Apotek var flyttet igen til større og bedre lokaler.

arrow Læs også: Glimt fra fortiden: En pengebøsse og nogle sten, hvor der blev truffet store beslutninger

Han mindedes dengang, da han var en yngre nisse, og rejste, »helt af Hedehusene til« på juleferie, for at besøgte noget af familien derude.

Det var enten i 1920 eller 1925, og hvad man ikke skriver ned, glemmer man med tiden, især når man er en ældre arkivnisse som mig.

I alle tilfælde havde man i Hedehusene, med stor velvilje fra Apotekeren i Taastrup, fået oprettet et håndkøbsudsalg i byen, så man ikke længere behøvedes at sende bud efter nødvendig medicin, piller eller salve fra apotekerne i Taastrup eller Roskilde.

Nu kunne man bare aflevere lægens recept til fru Berg i Steno på Hovedgaden, og dagen efter stod varerne klar til udlevering samt vedlagt en receptkuvert med den gamle recept ilagt, hvis den skulle bruges igen.

I tidens løb er byens håndkøbsudsalg flyttet til nye adresser flere gange.

Først hos urmager H. P. C. Jørgensen, Reerslevvej 21, og derefter hos fru A. Stiggaard, Hovedgaden 476, senere nr. 498.

I 1973 var håndkøbsudsalget Hovedgaden 510 ved fru Camilla Stiggaard.

1. september 1974 ændres håndkøbsudsalget i Hedehusene til apoteksudsalg og adressen skifter til Hovedgaden 421.

I 1986 ændres udsalget til apoteksfilial under navnet Hedehusene Apotek, hvilket igen ændres i 1996, hvor Hedehusene Apotek bliver en afdeling af Taastrup Apotek.

Den 9. november 2020 var det atter flyttedag, idet Hedehusene Apotek, ved apoteker Behzad Ghorbani, skiftede adresse fra Hovedgaden 421 til nr. 423.

I dag bruger man ikke mere receptkuverter på apotekerne, idet alle recepter m. v. er indlagt direkte af lægen, på apotekets server, med angivelse af hvor meget medicin der må udleveres pr. gang samt antallet af gange, før recepten kan fornyes.

Kilder bl.a.: »Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne«, ved Martin Hansen, 1974.

arrow Historisk tilbageblik: Præsten og hans 11 børn
07. marts 2021 kl. 20:27 Opdateret: kl. 20:51
arrow Historisk tilbageblik: Byen havde sin egen mølle
12. februar 2021 kl. 17:02 Opdateret: kl. 11:56

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?