13. juni 2021
Manuel og jeg før vi tjekker ind på et Albergue (herberg). Foto: Peter Høyer
gallery icon

Se billedserie

Manuel og jeg før vi tjekker ind på et Albergue (herberg). Foto: Peter Høyer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har nu gået over 500 km: Der er mange sære mennesker på caminoen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har nu gået over 500 km: Der er mange sære mennesker på caminoen
Taastrup - 18. maj 2021 kl. 11:33
Af Peter Høyer

Det gode ved vandring er, at man blot skal sætte den ene fod foran den anden. Så går resten - næsten - af sig selv.

arrow Læs også: Drømmen fuldført efter 713 km: Sådan sluttede Peters tur på caminoen

Status efter 3 uger: Ingen vabler. Forbrug af Voltaren - moderat. Bentøjet har det godt.

Vand direkte fra hanen kan drikkes.

Det går langsomt - men sikkert fremad.

Jeg indtager nok for lidt fast føde og lidt for mange Cervezas Grande.

Har lært færdselsreglerne på Caminoen: Hvis du er alene, og en anden pilgrim nærmer sig.

Faktaboks
Peter Høyer er på pilgrimstur på Caminoen i Spanien.

Jeg er de seneste 5-6 år blevet gladere og gladere for at gå langt i naturen. Det giver god motion og masser af tid til at lade tankerne flyve af sted. Samtidig er der rig mulighed for løbende at sætte sig nye mål.

Først gik jeg 7 dage på Hærvejen. Året efter lidt mere på 10 dage. Så Bornholm rundt langs kysten på 5 dage. Og sidste år 100 km på under et døgn. Caminoen har derfor længe været i mine tanker.Nu går det løs.

Så stopper du op og hilser på, ellers vil du blive opfattet som en weirdo.

Jeg fik rådet af en garvet ræv på caminoen.

Han kom tættere og tættere på mig på vej ned af et bjerg.

Men nede i dalen øgede jeg afstanden til ham igen.

Holdt hvil og troede så, at han ville stoppe.

Men nej - han gik videre.

Min konklusion - underlig type.

Grunden til, han gik videre, var, at jeg med min opførsel allerede havde signaleret - at jeg var underlig.

Mødte ham senere. Konklusion - ingen af os er underlige!

Der er nemlig generelt mange sære personligheder på Caminoen. Ikke farlige - men mærkelige!

Hvis der er mange mennesker på caminoen. Så er det dog mere ok blot at passe sig selv.

Artiklen fortsætter under billedet.

En af de rigtig kedelig dage på kontoret. Foto: Peter Høyer

Mundbind overalt

I Spanien går de med mundbind overalt.

Selv udenfor, selvom det er kæmpe afstand.

Og så er der nye regler for restauranter i hver region.

Nogle steder er der kun servering ude. Andre steder også indendørs.

Ikke noget med coronapas - men mundbind er kravet overalt.

Der er Albergue (herberger) overalt. Så når vi er gennem corona, behøver man ikke bekymre sig om et sted at sove.

Mental krise flere gange

Det meste at tiden er der heldigvis flot natur og venlige mennesker omkring mig.

Men af og til bliver det ensomt og ensformigt.

Og så er det nemt at begynde at betvivle visdommen i turen. Men foreløbig er der hver gang sket noget nyt og overraskende. Eller en interessant pilgrim har meldt sin ankomst.

Har for eksempel fået følgeskab af Manuel fra Spanien.

Han arbejder normalt i receptionen på et hotel, men er hjemsendt lige nu, da hotellet er lukket.

Han taler godt engelsk og er på trods af navnesammenfaldet slet ikke på nogen måde som den legendariske Manuel fra Fawlty Towers.

Artiklen fortsætter under billedet.

Iskoldt vandt fra bjergene. Det kan ikke drikkes. Heller ikke før jeg stak fødderne i vandet. Foto: Peter Høyer

Et par fantastiske dage

Millioner af pilgrimme er gået i sporet før mig. Vildt at tænke på.

Og hver dag har sine højdepunkter og lavpunkter.

Det er forhåbentlig som med soldatertiden (jeg var nu godt nok kun i civilforsvaret i en måned, men alligevel).

Efter lidt tid glemmer man alle pinslerne, og husker blot solstrålerne.

De sidste par dage har været fantastiske.

Bjerge, horisonter og stilhed.

Men sådan var det ikke hele vejen hen over den Castilianske højslette. Der er bestemt masser af super flot natur. Kilometer efter kilometer med grønne kornmarker, ikke et menneske i miles omkreds og stilhed.

Tid til at tænke store og små tanker.

Det bliver bare på et tidspunkt for meget. For ensformigt.

Og når så regnen kommer, sammen med snorlige stier langs befærdede hovedveje.

Ja, så melder tvivlen sin igen om den store visdom i turen.

Har været helt i kulkælderen flere gange.

Stod på et tidspunkt og råbte danske ukvemsord ud over højsletten.

Ingen reaktion.

Absolut ingen.

Jeg var helt alene.

Artiklen fortsætter under billedet.

Aftensmad på herberget med alle de nye venner. Foto: Peter Høyer

Det går med Google Translate

Jeg nåede frem til et herberg.

Mødte en spansk familie og en fransk punkmusiker, samt en spanier, som adspurgt, om han taler engelsk, siger.

»A littel.«

Det er bestemt ikke udtryk for falsk beskedenhed.

Det skal forstås meget bogstaveligt.

Han kan intet andet sprog end sit modersmål.

Han er sød og vil gerne os andre.

Så med Google translate og fingersprog, går det lige.

Dog lidt anstrengende i længden.

Aftensmad med dem var en fest.

Treretters-menu for 10 penge. Vin er inkluderet.

Vi følges stadig ad.

Ikke i lige linje på ruten.

Men vi ender hver dag det samme sted.

En af de kommende dage når vi Galicien.

Masser af flot natur lover guidebogen.

Det skal nok blive godt.

Har stadig ikke styr på, om jeg skal have taget en PCR-test før jeg kan flyve fra Santiago til Madrid og videre til København.

Satser på at ramme Santiago de Compostella 24. maj. Og flyet afgår først 27. maj.

Tid til at finde information og løsninger.

Jeg mangler nu 183 km. Har gået 514 km (plus det løse).

Som der står hernede: Do not quit - before the miracle.

Peter Høyer bor i Baldersbrønde i Høje-Taastrup Kommune. Han er kommunikationschef i kommunen, men skriver her som borger i byen om sin tur på caminoen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Hvor langt tror du Danmark når ved EM