25. november 2020
Jørn Jordan-Knudsen med det synlige bevis på, at han er årets modtager af Kulturprisen, som uddeles af Kulturelt Samråd i Høje-Taastrup Kommune. Skulpturen er en miniudgave af Steffen Lüttges bronzeskulptur, der står på det grønne areal ved Vesterparken tæt på det gamle vandtårn. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Jørn Jordan-Knudsen med det synlige bevis på, at han er årets modtager af Kulturprisen, som uddeles af Kulturelt Samråd i Høje-Taastrup Kommune. Skulpturen er en miniudgave af Steffen Lüttges bronzeskulptur, der står på det grønne areal ved Vesterparken tæt på det gamle vandtårn. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hædret med kulturpris: Jørns hjerte banker for lokalhistorien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hædret med kulturpris: Jørns hjerte banker for lokalhistorien
Taastrup - 04. november 2020 kl. 20:53
Af Stina Felby Egerup

En kulturel ildsjæl med mange facetter.

arrow Læs også: Årets kulturpris: Lokalhistorisk ildsjæl hædret

De ord blev sat på årets modtager af Kulturprisen i Høje-Taastrup Kommune, Jørn Jordan-Knudsen, som i en lang årrække har været formand for Høje-Taastrup Lokalhistoriske forening.

- Jeg har aldrig fået nogen priser af nogen art, så jeg er meget glad for den, lød ordene fra en tydeligt glad prismodtager ved tirsdagens prisoverrækkelse, som fandt sted på Blaakildegaard.

Historietime i kirkerne

Interessen for lokalhistorie og foreningslivet fik Jørn Jorden-Knudsen allerede fra barnsben af. Han havde sit første møde med foreningslivet som 6-årig, da han kom med i DUI, så han er vokset op med fællesskabet.

Hans far var kirkegårdsinspektør på Taastrup Nykirke kirkegård i 38 år, og faderen havde blandt andet opgaven med at indkøbe gran og juletræer til kirkerne på Vestegnen. Derfor havde han tit Jørn med rundt til diverse kirker, og hvert sted kunne den videbegærlige dreng høre spændende ting om kirkernes historie.

- Graverne elskede at fortælle om deres kirker, og jeg elskede at høre de forskellige historier. Og så hang interessen for lokalhistorie altså bare ved, forklarer Jørn Jordan-Knudsen.

Over 500 biler

Høje-Taastrup Lokalhistoriske forening er en sammenlægning af de tidligere foreninger Historisk Samfund, Arkivvennerne og Vandtårnets venner, og foreningens formål er at udbrede kendskabet til og forståelsen for lokale- og kulturhistoriske værdier i Høje-Taastrup Kommune. Den har omkring 220 medlemmer og yder også økonomisk og praktisk støtte til det lokalhistoriske arbejde.

Det er dog ikke kun lokalhistorien, som interesser Jørn Jordan-Knudsen. Han er også engageret medlem af Kulturelt Samråds kunstudvalg og kommunens byggekunstudvalg, ligesom han har taget initiativ til Fortællehjørnet på biblioteket, hvor forskellige mennesker fortæller deres spændende historier.

Han er også frivillig ved den årlige børnefestival Callisto, frivillig i bibliotekets lektiecafé, ligesom han som valgtilforordnet har stået vagt om demokratiet i Danmark i over 50 år.

- Du har gjort og gør stadig en utrolig stor indsats, og det skal du have en rigtig stort tak for, sagde borgmester Michael Ziegler (K), da han i går overrakte prisen til Jørn Jordan-Knudsen.

Borgmesteren var også imponeret over, at Jørn Jordan-Knudsen er en passioneret samlet; Han har nemlig over 500 modelbiler fra KTAS og TDC. Bilerne har tidligere været udstillet i forbindelse med en udstilling på Kroppedal.

Måtte uden for døren

Jørn Jordan-Knudsen sidder også selv i Kulturelt Samråd, som uddeler prisen, men i år var han blevet bedt om at gå uden for døren, da årets modtager skulle findes. Han var dog blevet advaret af formand Ruth Trier om, at han ikke skulle blive nervøs, hvis det skete, og da han så kom tilbage til mødet til klapsalver, vidste han godt, hvad det betød.

- Det var alligevel en overraskelse at få prisen, men også utroligt spændende. Jeg er meget glad for den, siger Jørn Jordan-Knudsen.

Kulturprisen består af en statuette og 15.000 kroner, og den kan uddeles til enkeltpersoner, grupper eller institutioner inden for de kulturelle genrer, der er omtalt i Høje-Taastrup Kommunes kulturpolitik, for eksempel musik, sang, dans, litteratur, teater, film, kunst og museer.

Kulturprisen er blevet uddelt siden 1993, hvor Jan Nielsen var den første modtager.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?