17. maj 2021
Gymnasterne fra TIK Gymnastik er begyndt at slå sig løs på et asfaltområde bag Mølleholmskolen, når nu de ikke kan komme i Springcentret. Foto: PR
gallery icon

Se billedserie

Gymnasterne fra TIK Gymnastik er begyndt at slå sig løs på et asfaltområde bag Mølleholmskolen, når nu de ikke kan komme i Springcentret. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnastikken flytter ud i det fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnastikken flytter ud i det fri
Taastrup - 15. marts 2021 kl. 16:04

Hvad gør en idrætsforening med aktiviteter indendørs, når idrætten kun åbner for træning udendørs? I TIK Gymnastik flytter medlemmerne ud under åben himmel. Nok kræver det omstillingsparathed og kreativitet, for der skal både findes nye steder og nye måder at træne på, når der ikke er redskaber og haller til rådighed. Men det er det hele værd.

arrow Læs også: Holder fast i fællesskabet med Facebook

Et af foreningens hold er springgymnaster i alderen 9 til 12 år. På grund af corona-restriktioner har de ikke trænet sammen siden december. Selvom deres instruktører har gjort deres for at holde fast i fællesskabet med træningsvideoer og ideer til aktiviteter, kan det virtuelle ikke hamle op med det fysiske møde.

Springgymnasterne mødtes derfor sammen med deres instruktører for at træne på et asfaltområde bag Mølleholmskolen. En facilitet, der er langt fra springcentret i Nærheden, hvor holdet normalt træner. Men selv kulde og blæst kunne ikke sætte en stopper for begejstringen.

- Det er sjovt at være til gymnastik igen, og det er dejligt at bruge sin krop, siger Martha Groth-Christensen på 10 år.

Det samme synes Milo Månsson på 10 år:

- Det er fedt at kunne komme til gymnastik igen. Vi har jo ventet så længe på det. Det er dejligt at se sine kammerater igen. Vi har sådan en god fællesskabsfølelse på holdet", siger han.

Fællesskabet er vigtigt

For en gymnastikforening er gymnastikken jo selvsagt vigtig. Men efter endnu en lang corona-pause er der stor opbakning til at mødes udendørs for at være aktive sammen. Selvom det som med springgymnasterne bliver på en anden måde end normalt. Det glæder formanden i TIK Gymnastik, Jette Poder.

- Der er ingen tvivl om, at selve aktiviteten er vigtig. Men vi oplever også, at både instruktører og gymnaster er villige til at træne på anden måde, hvis bare det betyder, at vi kan mødes igen. Man kan sige, at vi har fået bekræftet foreningstanken i de her tider. Nemlig at vi er et stærkt fællesskab, hvor det sociale spiller en enorm rolle, siger hun.

TIK Gymnastik arbejder på at flytte flere hold udendørs og ser på muligheden for at oprette nye hold udendørs.

arrow Først kom stort padelcenter: Nu er der flere padelbaner på vej
23. februar 2021 kl. 06:29 Opdateret: kl. 10:44
arrow Klub får penge til nyt udstyr i en sport for alle
26. december 2020 kl. 09:49 Opdateret: kl. 19:25

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?