20. oktober 2018
Grundejerforeningen Essex Park Taastrup har fået en hjertestarter, der er blevet opsat på gavlen på Niebuhr Gade 21 i Høje-Taastrup, og som er tilgængelig hele døgnet. Personerne på billedet er Pia Adolfsen (RN Ejendomsservice), Irena Niebuhr (formand AB 4), Margit T. Jensen (bestyrelse EF 2), Mathusuthanan Manivannan. (bestyrelse EF 3), Claus Vedel Odgaard (formand AB 2), Mikkel Lysgaard (næstformand EF 1). PR-foto
Grundejerforeningen Essex Park Taastrup har fået en hjertestarter, der er blevet opsat på gavlen på Niebuhr Gade 21 i Høje-Taastrup, og som er tilgængelig hele døgnet. Personerne på billedet er Pia Adolfsen (RN Ejendomsservice), Irena Niebuhr (formand AB 4), Margit T. Jensen (bestyrelse EF 2), Mathusuthanan Manivannan. (bestyrelse EF 3), Claus Vedel Odgaard (formand AB 2), Mikkel Lysgaard (næstformand EF 1). PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundejerforening kan redde liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundejerforening kan redde liv
Taastrup - 11. oktober 2018 kl. 18:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Omkring 4000 personer falder om med hjertestop i Danmark hvert år, og godt 13 procent af dem overlever. Hvis der er vidner til hjertestoppet, øger deres indsats med livreddende førstehjælp og stød fra en hjertestarter, inden ambulancen når frem, chancen for, at personen overlever. Hvert minut tæller, og den mest effektive behandling mod hjertestop er et elektrisk stød til hjertet.

Derfor har Grundejerforeningen Essex Park Taastrup søgt om og netop modtaget en hjertestarter fra TrygFonden, og med hjertestarteren fulgte et kursus, hvor bestyrelsesmedlemmer og en medarbejder fra RN Ejendomsservice blev uddannet i livreddende førstehjælp, og i hvordan man bruger hjertestarteren.

- Vi er meget glade for, at Grundejerforeningen Essex Park Taastrup har taget initiativ til at få en hjertestarter hængt op, for jo flere der hænger rundt i landet, jo større er chancen for, at der er en i nærheden, hvis uheldet er ude. Vi ved, at chancen for at overleve et hjertestop øges, hvis man får stød fra en hjertestarter, inden ambulancen når frem, så derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til, både hvor hjertestarterne hænger, og hvordan man bruger dem, siger Grethe Thomas, projektchef for TrygFonden Akutindsatser, og fortsætter.

- Tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at 66 procent af dem, som falder om med hjertestop, får hjertemassage og kunstigt åndedræt af vidner, før ambulancen ankommer. Men det er endnu i få tilfælde, at vidner anvender en hjertestarter. Når man ringer 1-1-2, bliver man guidet igennem, hvordan man bruger hjertestarteren, så man skal ikke være nervøs for at tage den i brug. Hjertestarteren giver kun stød, hvis der er hjertestop, så man kan aldrig komme til at skade personen, der er faldet om, og det er vigtigt at huske på, siger hun.

Hos TrygFonden oplever man en stigende interesse for hjertestarterne, fordi mange foreninger, klubber og offentlige institutioner har fået øjnene op for den tryghed, som hjertestarterne giver.

Når hjertestarteren tændes, guider en stemme brugeren gennem alle trin, og der afgives kun stød, hvis hjertet ikke slår korrekt. Man behøver dermed ikke forhåndskendskab til hjertestarteren.

Hjertestarteren kan ikke betjenes forkert, og man må derfor aldrig tøve med at tage den i brug. Det er altid bedre at gøre noget end at forholde sig passivt, selvom det er en uvant situation, man pludselig befinder sig i, lyder det fra TrygFonden.

Hjertestarteren i Essex Park er placeret på gavlen på Niebuhr Gade 21 i Høje-Taastrup, hvor den er tilgængelig hele døgnet.

Man kan se, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret på www.hjertestarter.dk, eller via applikationen »TrygFonden Hjertestart«, som kan downloades gratis til iPhone, Windows og Android.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk