22. marts 2019
Er du over 65 kan du fra 11. til 17. marts gratis hive håndvægte i SATS. Pressefoto: SATS
Er du over 65 kan du fra 11. til 17. marts gratis hive håndvægte i SATS. Pressefoto: SATS
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis fitness til folk over 65

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis fitness til folk over 65
Taastrup - 09. marts 2019 kl. 15:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fitnesskæden SATS vil satse mere på de ældre. Er du over 65, kan du derfor godt begynde at snørre skoene og varme musklerne op. I hele uge 11 åbner fitnesskæden, som blandt andet har lokaler i City2, for gratis træning for alle over 65 år.

At SATS åbner op, glæder direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, som fortæller at flere ældre er blevet opmærksomme på, hvor vigtig træningen er for deres helbred:

- Flere ældre træner, og det er noget, som vi har forsøgt at skubbe på længe. Med korrekt og ordentlig instruktion, så kan man skabe sig et bedre liv på den måde. En uge i sengen på hospitalet betyder, at du mister 20 procent af din muskelmasse, men den kan altså trænes op igen, så du kan leve det liv, som du gerne vil. Ældre der træner får blod til hjernen og kan være uafhængige og deltage i alt fra familiefødselsdage til udlandsrejser, siger Bjarne Hastrup. Hos SATS oplever country manager, Jakob Hansen, at de ældre føler sig godt tilpas i centrene.

- Vi tror det skyldes det store udbud af maskiner og hold, der nemt kan tilpasses den enkeltes træningsniveau. Men der er også et stærkt og godt socialt fællesskab blandt vores ældre medlemmer, som gør, at det er sjovere at træne i et center, siger Jakob Hansen.

Hos SATS kan +65ere derfor frit melde sig på holdene og bruge maskinerne. De kan endda tage vennerne med - fra 11. til 17. marts kræver det intet medlemsskab, bare fødselsattesten viser mere end 65.

Schaadt

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk