10. december 2018
Det er området her, der nu er sat til salg for mindst 12 millioner kroner med krav om, at der opføres en indendørs gokartbane på en del af arealet. Illustration: Høje-Taastrup Kommune
gallery icon

Se billedserie

Det er området her, der nu er sat til salg for mindst 12 millioner kroner med krav om, at der opføres en indendørs gokartbane på en del af arealet. Illustration: Høje-Taastrup Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gokart-grund til salg: Så meget koster den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gokart-grund til salg: Så meget koster den
Taastrup - 12. oktober 2018 kl. 15:33
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunne du tænke dig at købe en 120.000 m2 stor grund i det regionale fritidsområde til den nette sum af 12 millioner kroner? Så er det nu, du skal slå til.

Høje-Tastrup Kommune har i hvert fald sendt grunden vest for Bondehøjvej og nord for Roskildevej i udbud, men der følger nogle skrappe krav med salget: En del af området må nemlig kun anvendes til indendørs gokartkørsel med tilhørende servicefaciliteter - og så er der forøvrigt lige nogle andre, der har forkøbsret til grunden.

Området er nemlig der, hvor Racehall A/S vil opføre en 10.000 m2 stor racehall, og de har allerede postet tid og penge i projektet. Derfor er det også dem, der har forkøbsret til grunden. Det betyder, at selvom nogle andre opfylder betingelserne og byder mere end mindsteprisen for grunden, så har Racehall ret til at matche buddet og dermed erhverve grunden.

Grunden er sendt i udbud, selvom en lokalplan for området netop nu er i høring og derfor ikke er endeligt vedtaget.

- Men de vil gerne købe nu, så de kan komme i gang, lige så snart planen er vedtaget, forklarer borgmester Michael Ziegler (K), som også regner med, at lokalplanen for området kan vedtages uden de store ændringer, da projektet passer perfekt til det regionale fritidsområde.

Han frygter heller ikke, at dette projekt bliver ligesom det omdiskuterede vandland med tilhørende ferieby og konferencecenter på nabogrunden, da det er to helt forskellige projekter.

- Tværtimod går dette hurtigere end planlagt, og de vil gerne i gang snarest muligt. Og så har de pengene til at købe grunden, siger Michael Ziegler med henvisning til vandlands-grunden, hvor projektudviklerne ikke selv har de 84 millioner kroner til købet af grunden, men skal ud og finde investorer.

Projekterne er da også helt uafhængige af hinanden, så selvom vandlandet ikke skulle blive til noget, vil Racehall alligevel gennemføre deres projekt.

Kommunen stiller i udbuddet også krav om, at byggeriet af en racehall skal være påbegyndt og fuldført seneste to år efter overtagelsesdagen.

Folkene bag Racehall CPH har tidligere meldt ud, an man forventer at kunne tage første spadestik til byggeriet i foråret 2019, hvis lokalplanen bliver vedtaget.

Udover den 10.050 m2 store rundbuehal opføres også en 2000 m2 stor administrationsbygning, som også indeholder restaurant på 1. sal. Bygningen får derudover solceller på taget, som giver miljø- og klimavenlig energi til hallen, og udenfor etableres en park med en blomstereng og et LAR-bassin, som opsamler regnvandet fra bygningen, så Racehall ikke belaster det kommunale kloaksystem.

Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal etableres på den resterende del af den 120.000 m2 store grund, men ifølge lokalplanen må det kun anvendes til »publikumsrettede indendørs og udendørs fritids- og kulturaktiviteter«.

Tilbud på grunden skal være afleveret til kommunen senest tirsdag den 16. oktober 2018.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk