

Se billedserie
Sengeløse Plejecenter fylder 48 år 2021. Plejecentret blev nemlig bygget i starten af 1970'erne med indvielse i september 1973.
Plejecentret ligger dengang som nu på Landsbygaden 4 i Sengeløse. Fra begyndelsen var der plads til 32 beboere, hvoraf Høje-Taastrup Kommune fik halvdelen af pladserne.
Der var derudover plads til 12 brugere af dagcentret med terapi og motion på programmet.
Selve indvielsen skete med deltagelse af hele to borgmestre - nemlig Sengeløses egen borgmester Ejnar Giversen (V) og Høje-Taastrups daværende borgmester Flemming Jensen (K).
På indvielsestidspunktet var Sengeløse stadig en selvstændig kommune, men 1. april 1974 blev Sengeløse indlemmet i Høje-Taastrup Kommune.
Sengeløse Plejecenters første leder var Nell Jørgensen, der ved indvielsen hed Poulsen til efternavn. Hun var leder af stedet i 24 år, inden hun takkede af.
I begyndelsen af 00'erne var Sengeløse Plejecentre et af de tre kommunale plejecentre, der blev moderniseret og udvidet rent boligmæssigt. Dertil blev det gamle eternittag på landsbyens plejecenter udskiftet. Den moderniserede del af centret blev indviet i 2005. I 2018 åbnede en ny café på plejecentret. Tanken bag var at have et hyggeligt mødested for beboere og pårørende.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk