22. oktober 2018
Socialdemokraternes Peter Faarbæk er formand for plan- og miljøudvalget, og han er så småt ved at miste troen på, at vandlandet kommer til Høje-Taastrup. Men han håber stadig, understreger han. Foto: Kenn Thomsen
Socialdemokraternes Peter Faarbæk er formand for plan- og miljøudvalget, og han er så småt ved at miste troen på, at vandlandet kommer til Høje-Taastrup. Men han håber stadig, understreger han. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand om vandland: - Svært at tro på, det bliver til noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand om vandland: - Svært at tro på, det bliver til noget
Taastrup - 18. september 2018 kl. 18:03
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke kun mange borgere, der har svært ved at forstå, at byggeriet af det stort anlagte vandland og ferieby i Høje-Taastrup skal trække så længe ud.

arrow Læs også: Folkene bag vandland: Afklaring inden årets udgang

Også flere lokalpolitikere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten har på Facebook udtrykt tvivl om projektets fremtid, skriver DAGBLADET Roskilde.

Formanden for plan- og miljøudvalget, Peter Faarbæk (S), er en af dem, der ikke længere er så sikker på projektets fremtid.

- Det er efterhånden svært at tro på, at det bliver til noget. Nu er det trukket så langt ud, og det er svært at få nogle klare svar om noget, så jeg har mine tvivl, siger han til avisen.

Peter Faarbæk håber dog fortsat på, at projektet bliver gennemført, da det vil være godt for kommunen.

- Alene de mange lokale arbejdspladser, som sådan et sted medfører, vil passe rigtig godt til vores kommune. Og så kan det også være med til at sætte Høje-Taastrup på landkortet, siger han.

Men projektet skal ikke gennemføres for enhver pris, understreger han.

- Vi hverken kan eller må strække os for langt for at opfylde købernes nye ønsker, og vi vil holde skarpt øje med, at det ikke sker, siger Peter Faarbæk.

Han mener også, at kommunen burde have stillet krav om en garanti for pengene, da man lavede salgsaftalen med køberne af grunden. Til det siger borgmester Michael Ziegler (K), at en sådan garanti kunne have været en hindring for, at aftalen overhovedet var kommet i stand.

- Og det var et enigt byråd, der godkendte salgsaftalen, så alle partier har nikket ja til det, understreger Michael Ziegler.

arrow Ziegler om vandland: -Vi var nok for optimistiske
19. september 2018 kl. 06:34 Opdateret: kl. 11:51
arrow Vandland lader vente på sig: Salgsaftale skal måske justeres
18. september 2018 kl. 16:12 Opdateret: kl. 11:51

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk