19. august 2018
Oversigtskortet viser det området, som forventes at blive berørt af grundvandsstigninger, når Taastrup Valby Kildeplads lukker. Kortet viser bygninger med kældre. Rød skravering viser det område, som vurderes at blive særlig berørt af de forventede grundvandstigninger. Blå skravering viser Taastrup-Valby Øst og Vest kildeplads. Illustration: Høje-Taastrup Kommune
Oversigtskortet viser det området, som forventes at blive berørt af grundvandsstigninger, når Taastrup Valby Kildeplads lukker. Kortet viser bygninger med kældre. Rød skravering viser det område, som vurderes at blive særlig berørt af de forventede grundvandstigninger. Blå skravering viser Taastrup-Valby Øst og Vest kildeplads. Illustration: Høje-Taastrup Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand: Lukning af kildeplads bliver måske udskudt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand: Lukning af kildeplads bliver måske udskudt
Taastrup - 19. april 2018 kl. 06:13
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis HOFOR som planlagt stopper med indvinding af grundvand i det sydlige Taastrup, kan det få store konsekvenser for boligejerne i området.

arrow Læs også: Kildeplads lukker: Risiko for vand i kælderen

Lukningen af Taastrup Valby Kildeplads var planlagt inden årets udgang, men nu bliver lukningen måske udsat, skriver formanden for plan- og miljøudvalget, Peter Faarbæk (S), i et læserbrev i DAGBLADET Roskilde onsdag.

»Efter behandlingen af sagen om lukning af Kildeplads, har kommunen endnu engang taget kontakt til HOFOR for at drøfte konsekvensen af den nævnte lukning. Det stigende grundvand som lukningen medfører - ikke blot her, men også andre steder - er en udfordring, som også HOFOR er opmærksom på og derfor er i nærmere overvejelser om, hvordan kan udføres mest hensigtsmæssigt. Det betyder, at den planlagt lukning måske alligevel ikke er lige om hjørnet, men afventer disse overvejelser,« skriver Peter Faarbæk.

Han oplyser desuden, at Høje-Taastrup Kommune under alle omstændigheder vil holde et informationsmøde for de berørte borgere i området.

Hans læserbrev er et svar til en bekymret borger, som i et andet læserbrev har spurgt kommunen, om det er muligt og lovligt at lave en forening, der kan sørge for grundvandssænkning, så de berørte borgere undgår vand i kælderen, når kildepladsen lukker.

Hertil er svaret ja, da der kan oprettes et såkaldt pumpelaug, der skal godkendes af kommunen, svarer udvalgsformanden. Det er dog temmelig dyrt, og der skal være mange berørte, før det er en fornuftig løsning. Men det er noget, kommunen gerne vil hjælpe med at undersøge, og som kan blive drøftet nærmere på det omtalte informationsmøde.

Plan- og miljøudvalget besluttede desuden ved behandlingen af sagen, at der skulle ses nærmere på muligheden for, at Høje Taastrup Fjernvarme kunne etablere et anlæg som det ved Rødhøjgårdsvej, hvor grundvand kan pumpes op og bruges til at producere fjernvarme, hvilket stadig er en mulighed, der vil blive undersøgt.

En tredje mulighed er også, at man selv kan beskytte sin kælder mod opstigende grundvand, for eksempel ved at etablere dræn.

På det nævnte informationsmøde, som plan- og miljøudvalget har besluttet skal afholdes, vil der være fagfolk både fra firmaer, kommunen og tekniske institutioner, der vil give gode råd om, hvad der kan gøres.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at selv om kommunen ikke i øjeblikket kan bidrage økonomisk til løsninger, så vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at understøtte og prøve at finde løsninger på de problemer, der måtte opstå ved den stigende grundvandsstand i kommunen, både på grund af lukning af kildepladser, men også på grund af den generelt stigende grundvandsstand på grund af klimaforandringerne«, slutter Peter Faarbæk sit læserbrev.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk