4. december 2020
Beth Wiberg, arkitekt MAA og project manager hos Christensen & Co., fortæller om projektet frem mod de endelige tegninger af skolen foran om mod 60 forældre, der var mødt op til orienteringsaftenen. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Beth Wiberg, arkitekt MAA og project manager hos Christensen & Co., fortæller om projektet frem mod de endelige tegninger af skolen foran om mod 60 forældre, der var mødt op til orienteringsaftenen. PR-foto
Foto: Foto: HTK (BSA)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre fik viden om ny skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre fik viden om ny skole
Taastrup - 30. oktober 2018 kl. 17:14

Høje-Taastrup Kommune står med Læringshuset Nærheden over for byggeriet af en af landets mest spændende skoler. Læringshuset Nærheden skal rumme både skole fra 0.-9. klasse og daginstitution for 0-6-årige, og i Læringshuset Nærheden kommer børnene i langt højere grad til at lære ved at være aktive i forløb, hvor de undersøger, bygger, tester, evaluerer og skaber nye løsninger på konkrete udfordringer fra hverdagen og samfundet omkring dem.

arrow Læs også: Far til fire skal lede fremtidens skole: Det er en stor opgave, jeg har påtaget mig

Torsdag den 25. oktober var forældre fra Hedehusene Skole og Charlotteskolen, der om nogle år flytter sammen på den nye skole, indbudt til orienteringsmøde om skolen for at høre om visionerne, byggeriet og de nye undervisningsformer, som vil præge skolen. Også enkelte forældre til børn i daginstitutioner havde taget imod tilbuddet om en orienteringsaften, og i alt deltog 60 forældre, som også fik mulighed for at møde den nye skoleleder Casper Madsen.

Til orienteringsaftenen blev der vist tegninger og modeller af skolebyggeriet, ligesom Beth Wiberg, arkitekt MAA og project manager hos Christensen & Co. Arkitekter, der vandt opgaven med at tegne Læringshuset Nærheden, kunne fortælle, at der har været et tæt forløb med repræsentanter for børn, forældre og medarbejdere i processen frem mod de endelige tegninger.

Børn og voksne kan se frem til et sprællevende og meget fleksibelt hus, der er bygget til den nye skoleform med plads til både fordybelse i små og større grupper, til værksteds- og kreative aktiviteter, udstillinger, præsentationer m.m. og naturligvis faciliteter til fx natur- og teknikfag, musik m.m.

Udover skole og daginstitution kommer Læringshuset Nærheden til at rumme en idrætshal samt beboerfunktioner for beboerne i bydelen.

Leder af Høje-Taastrup Kommunes Institutions- og Skolecenter Flemming Ellingsen fortalte om den overordnede vision, der ligger bag Læringshuset Nærheden og bag det udviklingsarbejde hen mod »Fremtidens Skole«, som er sat i gang på alle kommunens folkeskoler.

Det handler om at skabe en skole, der ruster børnene til fremtidens samfund og arbejdsmarked ved at fokusere på det 21. århundredes kompetencer: samarbejde, kommunikation, kritisk tænkning og kreativitet, og ved at eleverne arbejder i innovative forløb, hvor de undersøger, afprøver og skaber løsninger på konkrete problemer.

arrow Ups: Udbud af skolebyggeri måtte aflyses
19. oktober 2018 kl. 11:51 Opdateret: kl. 13:55

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?