12. december 2018
A.P. Møller og fru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har givet en stor donation til efteruddannelsesprojekt i Høje-Taastrup. Foto: Kenn Thomsen
A.P. Møller og fru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har givet en stor donation til efteruddannelsesprojekt i Høje-Taastrup. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fond giver millioner til lærernes efteruddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fond giver millioner til lærernes efteruddannelse
Opdateret 08. august 2018 kl. 11:33
Taastrup - 08. august 2018 kl. 11:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

11 millioner kroner. Så mange penge har A.P. Møller og fru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal givet til efteruddannelsesprojekt i Høje-Taastrup Kommune.

Pengene skal bruges på et omfangsrigt projekt, hvor samtlige kommunens 700 lærere kommer på efteruddannelse. Her bliver lærerne rustet til at undervise i innovative projektforløb, der skal gøre eleverne klar til fremtidens kompetencekrav. Eleverne skal fremover nemlig arbejde mere med skolens fag i projektforløb, hvor de udvikler reelle løsninger og produkter, der kan bruges i dagens og fremtidens samfund.

- Det er helt fantastisk. Denne enestående donation betyder, at vi kan sætte ekstra blus under vores store efteruddannelsesforløb for alle medarbejdere i kommunens folkeskoler. Det vil få stor betydning for undervisningen de kommende år, siger borgmester Michael Ziegler (K).

- Vi udvikler både eleverne fagligt og danner dem til at kunne begå sig i en verden, som er i konstant forandring, fortsætter Kurt Scheelsbeck (K), formand for Institutions- og Skoleudvalget.

A.P. Møller Fondens folkeskoledonation støtter Høje-Taastrup Kommunes efteruddannelsesprojekt, da det omfatter alle medarbejdere på alle niveauer i kommunens folkeskoler.

- Det udviklingsarbejde Høje-Taastrup Kommune står foran at gennemføre omfatter alle medarbejdere på alle niveauer, og det siger noget om kommunens høje ambitionsniveau. Der er tale om et perspektivrigt og solidt initiativ, og det anerkender vi med denne store donation, siger Henrik Tvarnø, A.P. Møller Fonden.

Efteruddannelsen vil strække sig over de kommende tre år. En stor del af metoderne skal lærerne selv være med til at udvikle i tæt sparring med håndplukkede konsulenter fra ind- og udland. Efteruddannelsen skal foregå på skolerne som en del af den konkrete praksis på skolerne.

- Praksisnær efteruddannelse og tid til at udvikle undervisningen er vigtige forudsætninger, når lærerne skal bære så stor en skoleudvikling, som byrådet har sat i søen. Derfor er det glædeligt, at Høje-Taastrup Kommune har fået hjælp til en del af finansieringen, så skolerne ikke selv skal finde det fulde beløb indenfor egen ramme, siger Heidi Yoma Rasmussen, kredsformand i DLF Kreds 16.

Udover de 700 lærere bliver skolernes pædagoger også uddannet i at arbejde på denne nye måde. Sideløbende gennemgår alle skoleledere et forløb, og medarbejdere i forvaltningen kommer også på uddannelse, så alle understøtter de nye måder at tilrettelægge børnenes læring på.

Startskuddet til det store kompetenceudviklingsforløb lyder 8.-10. august, hvor skolerne skal planlægge projektuger for eleverne i det kommende skoleår.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk