25. juni 2018
Man kan stifte bekendtskab med flinthuggeri på Kroppedal Museum den 16. og 17. juni. Her det pilespidser, fundet i Høje-Taastrup Kommune af Kroppedal Museum. PR-foto
Man kan stifte bekendtskab med flinthuggeri på Kroppedal Museum den 16. og 17. juni. Her det pilespidser, fundet i Høje-Taastrup Kommune af Kroppedal Museum. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flinthugger-weekend i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flinthugger-weekend i skoven
Taastrup - 13. juni 2018 kl. 13:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Noget af det mest fascinerende ved stenaldermennesket, var deres evne til at udføre flinthåndværk. Når man først har haft en ægte flintøkse, en flintdolk eller -pil i hånden, forstår man, hvad det har krævet af tid og evner at fremstille redskabet.

Og har man tilmed selv forsøgt at slå flint, ved man også, hvor skrøbeligt materialet er. Men der findes heldigvis stadig nogle, som kan finde ud af det. Og en midsommerweekend i juni kommer de til Kroppedal Museum og viser teknikken bag håndværket.

Her bliver der slået et slag for en oldsag. Man kan nøjes med at kigge på, eller man kan forsøge fremstille sit eget redskab under kyndig vejledning fra eksperterne. Både børn og voksne kan være med. Flinthuggerne vil også på udvalgte tidspunkter fortælle om metode og værktøj, og om den praktiske fremstilling af skiveøkser, skrabere, flækker og pilespidser. Der bliver også mulighed for, på tætteste hold, at studere ægte dolke, pilespidser og økser fra stenalderen, fundet af museets arkæologer. Og har du selv fundet sten eller flint derhjemme i haven, der "lugter lidt af oldtid", så tag det med og få eksperternes øjne på.

Arrangementet er gratis. Der kan købes øl og vand, og man kan selv fremstille sin egen stenalderhotdog over bål.

Det foregår lørdag den 16. juni klokken 12-16 og Søndag den 17. juni klokken 12-16 ved skovhytten mellem Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen. Parkering ved Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk