21. januar 2019
46-årige Casper Madsen er ansat som ny skoleleder for Læringshus Nærheden - fremtidens skole, der skal bygges i den nye bydel. Og han glæder sig til den spændende opgave. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

46-årige Casper Madsen er ansat som ny skoleleder for Læringshus Nærheden - fremtidens skole, der skal bygges i den nye bydel. Og han glæder sig til den spændende opgave. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far til fire skal lede fremtidens skole: Det er en stor opgave, jeg har påtaget mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far til fire skal lede fremtidens skole: Det er en stor opgave, jeg har påtaget mig
Taastrup - 13. december 2018 kl. 11:31
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke småting, der bliver forventet af 46-årige Casper Madsen - manden, der skal lede fremtidens skole i Nærheden i Hedehusene. Men han er også klar til opgaven, for han VIL noget med folkeskolen. Det er afgørende, at den bliver endnu bedre end i dag, og derfor er det nødvendigt at tænke ud af boksen, lyder det fra den nye skoleleder.

arrow Læs også: Forældre fik viden om ny skole

- Børn skal lære på børns præmisser. Elever skal være aktive og skabende, og de skal have lov til at udforske og prøve ting af. Sådan tror jeg på, at vi skaber de bedste rammer for læring, siger Casper Madsen.

Han var derfor ikke sen til at gribe chancen, da stillingen som skoleleder for Læringshus Nærheden blev ledig, efter Dorthe Junge forlod posten efter et års tid til fordel for et andet job på en lilleskole.

Alle elever skal rustes

Casper Madsen er selv uddannet lærer, men har de sidste mange år arbejdet som skoleleder. Nu er han klar til at løfte Høje-Tastrup Kommunes vision om, at alle elever skal rustes med de personlige, sociale og faglige kompetencer, de behøver for at klare sig godt i det 21. århundrede.

Læringshus Nærheden skal efter planen være Danmarks første science skole, der fra bunden er bygget til at arbejde med de såkaldte '21st Century Learning Skills' i et 'innovativt, projektbaseret miljø'. Det skal blandt andet ske med et stærkt fokus på teknologi og naturvidenskab. Det er således også planen at gøre læringshuset til mere end en skole i traditionel forstand, da den skal 'vise nye veje for læring i Danmark'.

Casper Madsen er da også med på, at det er et stor opgave, han har påtaget sig, men han er klar til at gøre sit bedste for at indfri forventningerne.

- Jeg har allerede talt meget med lærerne om, at rigtig mange har forventninger til, at vi kommer godt i mål med det her. Derfor er det også vigtigt for mig, at alle medarbejdere bliver klædt ordenligt på til opgaven og vil det her. Det er spændende med innovative læringsprocesser, men det stiller også nye krav til medarbejdere og ledelse, og der er en stejl læringskurve. Heldigvis oplever jeg en utrolig god energi hos medarbejderne, som har mod på at gå til opgaven, så jeg tror på, at det bliver en succes, siger Casper Madsen.

Er far til fire

Den nye skoleleder er også drevet af en personlig interesse i folkeskolen.

- Som far til fire børn, hvoraf den ene skal begynde i skole om to år, så har jeg jo også et personligt ønske om, at vi har den bedste folkeskole, vi kan få. Og der tror jeg på, at vi kan gøre det bedre. Vi skal være dagsordensættende med, hvad vi vil med vores folkeskole, siger Casper Madsen.

Og hvad er det så?

- Vi skal turde sprænge rammerne og tænke ud af boksen. Vi skal være mere strukturerede med at få flere aktive elever og få dem til at bruge både hænder og hoved, siger Casper Madsen og understreger, at folkeskolen ikke må miste sit vigtigste fokus af den grund.

- Det er stadig det faglige, der skal være omdrejningspunktet, og ikke projektet i sig selv. Men jeg har en stærk tro på, at vi ved at motivere og engagere elever på en anden måde end i dag får en bedre læring, også i de traditionelle fag som dansk og matematik, siger han.

Skolelederen lægger dog også stor vægt på skolens store rolle i samfundet.

- Vi står for eksempel over for en stor samfundsmæssig udfordring, hvad angår bæredygtighed. Her må det være grundskolens fornemste opgave at uddanne elever, der kan og vil tage udfordringerne op og finde bæredygtige løsninger for vores samfund, både lokalt og globalt, siger han.

Forældre med ombord

Det nye læringshus skal rumme elever fra Hedehusene Skole og Charlotteskolen, som bliver sammenlagt og flyttet over på den nye skole i Nærheden, når den efter planen står færdig i 2021.

Derfor bliver en af Casper Madsens kommende opgaver også at forklare projektet for elevernes forældre.

- Vi skal give dem en forståelse for, hvad vi vil, og hvad vi tror på, det kan. En god dialog med forældrene og deres opbakning er vigtig, hvis vi skal have succes, understreger den nye skoleleder.

Bor i Roskilde

Privat bor Casper Madsen i Himmelev ved Roskilde. Han er gift og far til fire børn i alderen fire, 11, 12 og 19 år, og i fritiden bruger han gerne tid i naturen. Derudover spiller hans to drenge håndbold, så der bliver også brugt mange timer i håndboldhaller rundt omkring på Sjælland.

Han kommer fra en stilling som skoleleder på Præstø Skole og har tidligere været skoleleder på Sorø Privatskole og afdelingsleder på Skt. Josefs Skole i Roskilde. Han er uddannet lærer og har en mastergrad i offentlig ledelse.

arrow Ups: Udbud af skolebyggeri måtte aflyses
19. oktober 2018 kl. 11:51 Opdateret: kl. 13:55

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk