22. januar 2019
Efter lodtrækning vandt Charlotte Grønlykke Wassmann nytårsquiz 2018 i Lokalavisen Taastrup. Foto: Kim Rasmussen.
Efter lodtrækning vandt Charlotte Grønlykke Wassmann nytårsquiz 2018 i Lokalavisen Taastrup. Foto: Kim Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et svært år: Ingen fik alle rigtige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et svært år: Ingen fik alle rigtige
Taastrup - 12. januar 2019 kl. 14:47
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var ingen, som kunne gætte alle 12 spørgsmål rigtige i Lokalavisen Taastrups quiz om 2018. To læsere nåede op på 10 rigtige svar, så der måtte lodtrækning til for at finde en vinder af præmien, der bestod af 12 flasker god vin fra Meny Blaakilde i Taastrup.

Vinkurven gik til Charlotte Grønlykke Wassmann fra Taastrup.

Hun har boet i Taastrup gennem mere end 20 år, og da hun samtidig arbejder i kommunen, har hun et godt kendskab til, hvad der sker.

- Altså, i princippet er alle svar jo et gæt, men nogle mere end andre, siger Charlotte Grønlykke Wassmann, der også følger de lokale nyheder hver uge i Lokalavisen Taastrup.

Det er en tradition både i familien og blandt hendes kollegaer at udfylde avisens årlige quiz. Og i år var der altså gevinst.

Sådan gik 2018
2018 viste sig at være et rigtig svært år for læserne at forudsige.

Stort set alle var enige om, at Michael Ziegler fortsat var borgmester 15. december 2018. Til gengæld var besvarelserne delt på, om Lars Løkke Rasmussen stadig var statsminister. Ligesom mange havde svært ved at gætte rigtigt på, at Taastrup FCs herrehold forblev i Danmarksserien i fodbold, og at Høje-Taastrup Kommune rykkede nedad på Dansk Industris erhvervsklima-liste.

Her er svarene på de øvrige spørgsmål:

Det var nej til en nedsættelse af personskatten, nej til åbningen af det nye bibliotek i Hedehusene, nej til at Høje-Taastrup Kommune rundede 51.000 indbyggere, og nej til, at byrådsmedlemmer forlod deres parti.

Det var til gengæld ja til, at både Taastrupgaard og Gadehavegård var at finde på den såkaldte ghettoliste 2018, og ja til indførelse af en ny affaldsordning med sortering af bioaffald.

Der var nej til opførelse af et nyt plejecenter, og nej til dannelse af et ungeråd.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk