18. oktober 2021
Fra venstre er det Lars Prier (DF), Esat Sentürk (R), Michael Ziegler (K) og Muammer Basoda (Lokallisten). Foto: Kasper Ellesøe
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre er det Lars Prier (DF), Esat Sentürk (R), Michael Ziegler (K) og Muammer Basoda (Lokallisten). Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et nyt fodgængerfelt, støjpulje, penge til byudvikling og lys på cykelstierne: Det siger forligsparterne om budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt fodgængerfelt, støjpulje, penge til byudvikling og lys på cykelstierne: Det siger forligsparterne om budgettet
Taastrup - 11. oktober 2021 kl. 12:01
Af Lisbeth Jansen og Kasper Ellesøe

De fire forligspartier er glade for at nå til enighed om budgettet for de kommende år i Høje-Taastrup Kommune. Her er, hvad de siger om budgetaftalen.

arrow Læs også: Borgerligt flertal bag det kommende års budget
Muammer Basoda, Lokallisten

- Et tilfredsstillende borgerligt budgetforlig for 2022. Jeg er helt tilfreds med den budgetforligsaftale, vi sammen med de øvrige partier har landet. Det handler nu om en mere omsorgsfuld, tryg og bedre hverdagskommune. Det er vi i Lokallisten stolte af at være en del af. For Lokallisten er det lykkes at få fjernet byggesagsgebyret. Og vi har endvidere forhandlet os frem til, at der kommer yderligere fodgængerfelt ved Sydskellet, så det bliver en trafiksikker kommune, siger Muammer Basoda, der netop er tiltrådt som byrådsmedlem for Lokallisten efter Omer Ayub af egen fri vilje har trukket sig fra posten pr. 6. oktober - partiet genopstiller ikke ved kommunalvalget den 16. november.

Esat Sentürk, Radikale Venstre

- Jeg er meget glad for at være en del af budgetforliget for fjerde år i træk med gode radikale aftryk. Jeg er meget tilfreds med, at vi har afsat midler til oprettelse af en årlig cykelstipulje, som stemmer overens med vores partiforslag om cykelpolitik. Ligeledes med støjpuljen, som vi tidligere i år fremstillede som partiforslag. Puljen giver tilskud til støjreducerende tiltag på private ejendomme. Radikale Venstre har afsat midler til Stop Madspild-projektet i Café Paraplyen, således at de nu kan få deres eget lokale, samt ekstra midler til udvidelse af legepladsen med dokus på de 0-3-årige ved Røjlegrøften Naturpark, siger Esat Sentürk, byrådsmedlem fra Radikale Venstre.

Lars Prier, Dansk Folkeparti

- Det er lykkes at lande et borgerligt budgetforslag for 2022, som er både ansvarligt, og som formår at fastholde den gode service på en lang række områder. Dansk Folkeparti er med og tager ansvar. I det lys er det således også lykkes at udelukke en række besparelsesblokke, som kunne være kommet i spil - ikke mindst på ældreområdet. Vi er lykkes med at finde 8,5 millioner kroner til projekter i Hedehusene bymidte afledt af visionsplanen, det er på tide, og det er tiltrængt, så Hedehusene ikke skal føle sig som den forsømte lillebror. Ydermere er der sat penge af til både skolernes fysiske læringsmiljøer samt til opkvalificering og styrkelse af pædagogisk personale i daginstitutionerne - det er vores håb, at styrkelsen både vil kunne tiltrække og fastholde pædagogisk personale. Dansk Folkeparti er ydermere lykkes med at få afsat 400.000 kroner til ly- og læfaciliteter i forbindelse med friluftstrategien, penge som bl.a. skal anvendes til shelters i naturområder i kommunen. Endelig har vi fået indført automatisk overførselsadgang for midlerne afsat til Flagdagen. der er således gode DF-aftryk i budgetforslaget for 2022, siger Lars Prier, der er 1. viceborgmester og byrådsmedlem for DF i Høje-Taastrup.

Michael Ziegler, Konservative

- Vi er rigtig glade for budgetforliget med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Lokallisten. Det har været vigtigt for os, at der blev afsat penge til byggeri af nye daginstitutioner. Men bygninger gør det ikke alene. Vi skal også kunne rekruttere dygtigt pædagogisk personale. Derfor er det ligeså vigtigt for os, at vi har afsat penge til en langsigtet uddannelsesplan, der skal sikre, at vi kan tiltrække, fastholde og opkvalificere pædagogisk personale. Vi er også glade for, at vi er blevet enige om at investere næsten 35 millioner kroner i faglokaler og i læringsmiljøer på skolerne. Og at vi er blevet enige om at frisætte skolerne, så de er mindre styret af kommunale puljer og har et større frirum til at styre deres egen økonomi. Vi glæder os også over, at vi nu kan få støjkortlagt alle kommunale veje - det er forudsætningen for, at vi kan sætte ind, hvor udfordringerne er størst. Endelig er vi glade for den nye pulje til små cykelstiprojekter. Vi har et godt cykelstinet i Høje-Taastrup Kommune, men der er steder, hvor der mangler lys. Det tager vi fat på nu, siger borgmester Michael Ziegler fra De Konservative.

arrow Se listen: Sådan fordeler S og EL pengene
11. oktober 2021 kl. 15:07 Opdateret: kl. 14:39
arrow Se listen: Sådan prioriterer flertallet borgernes penge
11. oktober 2021 kl. 12:02 Opdateret: kl. 20:33
arrow Børneområdet rammes - på godt og ondt - i ny aftale
11. oktober 2021 kl. 12:00 Opdateret: kl. 20:33

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?