21. september 2019
14-årige Mikkel har ikke været i skole i over to år på grund af sin kræftsygdom, så han bruger meget tid foran computeren. Nu vil familien gerne give Mikkel en god oplevelse og håber, at mange vil være med. Foto: Kenn Thomsen
14-årige Mikkel har ikke været i skole i over to år på grund af sin kræftsygdom, så han bruger meget tid foran computeren. Nu vil familien gerne give Mikkel en god oplevelse og håber, at mange vil være med. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En særlig middag for kræftramte Mikkel - og du kan være med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En særlig middag for kræftramte Mikkel - og du kan være med
Taastrup - 11. april 2019 kl. 19:24
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

14-årige Mikkel fra Fløng har kræft, og de danske læger har ikke flere behandlingstilbud til ham. Nu viser en ny scanning, at kræften har spredt sig.

I et opslag på Facebook har Mikkels mor skrevet, at familien nu venter på svar fra en klinik i Tyskland, om de kan hjælpe Mikkel - og ellers er USA den næste mulighed.

Men den løsning er så dyr, at familien ikke har råd, selv hvis de sælger deres hus, fortæller Mikkels onkel, Martin Nyman.

Han er manden bag en indsamling på nettet, der skal samle penge til Mikkels behandling udlandet. Målet er indsamle en million kroner, og i skrivende stund har 1.669 personer fra hele landet doneret 541.620 kroner.

Men nu er der også mulighed for at gøre noget ekstra, som oveni hatten kan være med til at give Mikkel en god oplevelse.

En lille gruppe mennesker, heriblandt Mikkels onkel, har nemlig stablet en velgørenhedsmiddag på benene lørdag den 20. april i Roskilde Golfklub, hvor Mikkel efter planen deltager.

Det bliver en aften med masser af god mad og vin, og så er der blandt andet stand-up og live musik på programmet.

- Håbet er at give Mikkel en rigtig god aften, så vi er gået efter at finde noget, som Mikkel vil synes er sjovt og fedt, forklarer Martin Nyman, som dog helst heller ikke vil afsløre hele aftenens program endnu. Dels fordi det endnu ikke er helt på plads, og dels fordi der skal være nogle overraskelser for Mikkel.

- Arrangementet er jo på en alvorlig baggrund, men det skal helst være en aften med humor. Mikkel er en dreng med rigtig meget humor, og han laver tit sjov med os andre, så vi håber nu at kunne give ham en aften med noget at smile af, siger Martin Nyman.

Oprindeligt håbede arrangørerne at få det lokale erhvervsliv med på vognen og købe billetter, men det lykkedes ikke rigtig. Nu er prisen for at være med derfor sat ned, og håbet er, at flere af de lokale borgere har lyst til at være med til at støtte Mikkels indsamling og samtidig være med til at give ham en god aften - og selv få en god oplevelse.

Flere virksomheder har dog doneret forskellige ting eller ydelser til aftenen, blandt andet har den lokale Rema 1000 købmand i Fløng doneret en masse mad og vin, fortæller Martin Nyman.

- Vi er i det hele taget meget taknemmelige for den store hjælp og opbakning, vi har mødt omkring Mikkels sag fra alle kanter. Både fra de lokale i Fløng, men også fra flere andre steder i landet, siger Martin Nyman og fortæller, at blandt andre flere reality-stjerner fra »Familien på Bryggen« har delt opfordringer til at støtte indsamlingen til Mikkels behandling i udlandet, ligesom rigmanden Lars Seier Christensen har delt opslaget.

Støt Mikkel

Man kan se mere om fundraiser-middagen for Mikkel på www.redmikkelsliv.nu.

Man kan finde og støtte indsamlingen til Mikkel på www.gofundme.com/f/red-mikkels-liv

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk