13. juni 2021
Over de næste uger kan du bl.a. møde Mette, Jane, Sandra og Hassina fra Sundhedscentret. De står klar ved testcentret på Taastrupgårdsvej 28, et par timer hver dag, hvor de henviser til rygestoptilbud.
gallery icon

Se billedserie

Over de næste uger kan du bl.a. møde Mette, Jane, Sandra og Hassina fra Sundhedscentret. De står klar ved testcentret på Taastrupgårdsvej 28, et par timer hver dag, hvor de henviser til rygestoptilbud.
Foto: Høje-Taastrup Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drømmer du om at blive røgfri? Sådan kan du få hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømmer du om at blive røgfri? Sådan kan du få hjælp
Taastrup - 30. maj 2021 kl. 16:21

Der er god hjælp at hente, hvis man vil være røgfri: hele otte ud af ti bliver røgfri på et rygestopkursus.

arrow Læs også: Sådan blev Søren røgfri: Har sparet 9000 kroner

Derfor bakker Høje-Taastrup Kommune op om WHO's Internationale Røgfri Dag den 31. maj og sætter skub på tilbud om hjælp til rygestop.

- Årets budskab er »Lad os kvitte smøgerne sammen« og er en opfordring til, at vi hjælper hinanden til at blive røgfri. Dagen kan bruges til et første forsøg med et liv uden tobak eller være den dag, hvor du for alvor beslutter at stoppe. Vi håber, at mange tager imod tilbuddet, siger Konny Riising, leder af Sundhedscenteret Espens Vænge i Høje-Taastrup Kommune.

Sundhedscentrets sundhedskonsulenter vil i ugerne omkring den 31. maj desuden stå parat ved Covid-19-testcentret på Taastrupgårdsvej 28 et par timer hver dag og spørge til rygevaner og henvise til rygestoptilbud.

Tag et rygestopkursus

Der er 10 kommuner, der samarbejder på tværs af kommunegrænserne om at få en røgfri generation i 2030. Derfor kan borgerne vælge mellem en bred vifte af gratis rygestoptilbud, og de kan gå på et rygestopkursus i én af de andre kommuner, hvis det passer bedst i forhold til for eksempel bolig og arbejde.

- Vi ved, at rigtig mange bliver røgfri på vores rygestopkurser, og ved at være med i partnerskabet »Røgfri Fremtid« kan vi have flere forskellige tilbud til borgere, der ønsker at stoppe med at ryge eller bruge snus. Vores kommuner er små, og vi ligger tæt. Derfor giver det god mening at give alle mulighed for at vælge præcis det tilbud, der passer bedst. Vi ved, at netop rygning er én af de faktorer, der har størst betydning for ens trivsel og helbred, så vi er rigtig glade for at have prioriteret denne indsats og samarbejde, siger Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Sådan får du hjælp

Send en sms med teksten 'rygestop' eller 'snusfri' til 1231, så bliver du ringet op af en rådgiver. Sammen kan I finde ud af hvilket tilbud, der passer dig bedst. Alle tilbud er gratis. Det koster almindelig sms-takst at sende sms'en.

I Sundhedscenteret er der mange forskellige rygestoptilbud. Et af forløbene er rygestop i naturen, som kører hvert år henover forår og sommer.

At kombinere sit rygestop med at være ude i naturen har for mange en god effekt, da fællesskabet omkring holdet i naturen giver noget andet og kan være med til at styrke den mentale sundhed.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Hvor langt tror du Danmark når ved EM