16. januar 2021
Den nationale flagdag blev markeret onsdag i Taastrup. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Den nationale flagdag blev markeret onsdag i Taastrup. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks udsendte æret: - Det er en flot dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks udsendte æret: - Det er en flot dag
Taastrup - 05. september 2018 kl. 16:18
Af Kasper Ellsøe

Onsdag var det National Flagdag i Danmark til ære for nuværende og tidligere udsendte soldater, som sammen med repræsentanter fra kommunen deltog i en andagt i Taastrup Nykirke og et optog gennem byen, hvor de var ledsaget af musik og politi.

arrow Læs også: Flagdag aflyst: Veteraner havde glædet sig

Derefter var der taler i Magdas Park foran æresstenen for Danmarks Udsendte, der blev indviet i 2014.

Over 100 mennesker var mødt op, inklusive alle børn fra Magdabørnehaven, der ivrigt viftede med Dannebrog, da paraden nåede til Magdas Park.

Her var der først velkomst ved Jon Nielsen, der er formand for Høje-Taastrup og Omegns Garderforening

- Vi er taknemmelige for at være medarrangør af dette arrangement. Det er en flot dag, og vi er glade for, at det bliver holdt i hævd, at det her arrangement foregår i Høje-Taastrup Kommune. Tak til alle, der har været med her, sagde Jon Nielsen, inden der var kransenedlæggelse.

Han forklarede også hvorfor der allerede var lagt en blosmst ved æresstenen.

- Det skyldes, at der tidlig i morges var stafetløbere fra en forening af tidligere veteraner og pårørende, der markerede dagen. Det er en forening, der starter stafetløbet i Slagelse, gør stop i Næstved og Fuglebjerg og videre til Taastrup, inden de løber til Frederiksberg. De var her tidligt i morges til en ceremoni, hvor der var opstillet fakler. Der var ikke mange tilskuere, men den ro og stilhed, der var og den flotte ceremoni vi havde der, var guld værd for dem, der kom, sagde Jon Nielsen.

Og 1. viceborgmester Lars Prier (DF) holdt tale i anledning af dagen. Han takkede de mange fremmødte og fortalte hvorfor flagdagen er vigtig at markere.

- Det er en meget traditionsfyldt begivenhed at markere, og det er den selvfølgelig, fordi den handler om mennesker og borgere, der med livet som indsats gør og har gjort ne helt bemærkelsesværdig indsats i verden brændpunkter. Det er meget stærk tradition, som vi har opbygget her, og den skal vi bibeholde og værne om, sagde Lars Prier og medgav også sin støtte og takkede de udsendtes pårørende, der står over for forskellige bekymringer som afsavn, tanker, og som er alene med praktiske gøremål i hjemmet.

Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009.

Se alle billederne fra dagen øverst i artiklen.

arrow Der er 225 veteraner i kommunen - og de har masser af tilbud
02. september 2020 kl. 13:55 Opdateret: kl. 12:00
arrow Ingen æresceremoni og andagt til årets flagdag
20. august 2020 kl. 06:01 Opdateret: kl. 15:35
arrow Se billederne: Flagdag skudt i gang med festlig hædring
05. september 2019 kl. 11:46 Opdateret: kl. 11:46

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?