29. november 2020
Torstorp Skole lukker midlertidigt, og det er slut med klasseundervisning for en stund. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Torstorp Skole lukker midlertidigt, og det er slut med klasseundervisning for en stund. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona lukker skole helt: Umuligt at drive skolen lige nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona lukker skole helt: Umuligt at drive skolen lige nu
Taastrup - 29. oktober 2020 kl. 13:57
Af Kasper Ellesøe

Smittetallene er høje i Høje-Taastrup Kommune.

arrow Læs også: Endnu en skole lukket: 710 elever sendt hjem

Og det får nu konsekvenser på en af kommunens skoler.

Torstorp Skole lukker helt fra på mandag.

Det har forældrene på skolen fået et brev om torsdag. Og borgmester Michael Ziegler (K) bekræfter:

- Vi er nødt til at lukke Torstorp Skole. Situationen er, at det er umuligt at drive skolen, fordi mange lærere allerede er sendt hjem, fordi de skal screenes for Covid-19, ligesom mange klasser er hjemsendt. Og så bliver det svært at drive skolen, fortæller borgmester Michael Ziegler (K).

Det er altså både en skoledriftsbeslutning og en sundhedsfaglig beslutning.

- Det er godt, at det også tjener et sundhedsfagligt formål, at alle hjemsendes, så vi kan få styr på smitten. Vi kan se, at tendensen lige nu er, at der er mange smittede i Torstorp Skoles optageområde, og det hænger nok sammen med, at mange klasser allerede er sendt hjem, siger borgmesteren.

Torstorp Skole vil lukke fra på mandag til og med tirsdag den 10. november.

I brevet til forældrene står der at børnene skal isolere sig.

»Alle børn skal blive hjemme, hvilket betyder, at de ikke må ses eller være sammen med andre udenfor husstanden, før der foreligger et negativt testresultat eller der er gået syv fulde dage efter hjemsendelsen, uden der opstår tegn på sygdom,« lyder det i brevet, samtidig med at Høje-Taastrup Kommune opfordrer alle elver til at blive testet.

Der skal dog gå lidt tid, før eleverne kan testes, oplyser sundhedsmyndighederne ifølge brevet til forældrene.

»Eleverne, som hjemsendes i morgen den 30. november, og isoleres med det samme, kan blive testet fra torsdag den 5. november,« lyder det i brevet.

Alle børn skal testes

For at få testningen af alle børn til at glide så let som muligt, kommer der en testbus ud i området omkring Torstorp. Det sker i næste uge.

- Fordi vi har brug for, at alle børn skal testes, kommer der en testbus i næste uge, siger Michael Ziegler.

Eleverne skal stadig undervises, mens de er hjemsendt, lyder det af brevet.

Høje-Taastrup har i øjeblikket det højeste smittetal i Danmark.

arrow Stadig høje smittetal: Nu opsøger politiet også de unge
03. november 2020 kl. 14:37 Opdateret: kl. 14:37
arrow Fem klasser sendt hjem: 14 elever og to lærere er smittet
28. oktober 2020 kl. 11:33 Opdateret: kl. 11:33

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?