20. oktober 2019
Illustration af det gennemgående atrium i det nye rådhus, som nu viser sig at blive dyrere at bygge end først antaget. Illustration: COWI og PLH Arkitekter
Illustration af det gennemgående atrium i det nye rådhus, som nu viser sig at blive dyrere at bygge end først antaget. Illustration: COWI og PLH Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgettet for nyt rådhus skrider - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgettet for nyt rådhus skrider - igen
Taastrup - 04. oktober 2019 kl. 08:04
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kommende rådhus, der skal bygges i den nye bydel Høje Taastrup C, bliver dyrere end først beregnet.

arrow Læs også: Rådhus bliver dyrere: - Vi tog beslutningen med åbne øjne

Det viser et overslag for omkostningerne ved byggeriet, der er blevet fremlagt for politikerne i Økonomiudvalget.

Og det er til trods for, at vurderingen af budgettet for rådhusbyggeriet allerede er hævet med 19,7 millioner kroner fra 2017 til 2018 blandt andet på grund af køb af grunden, så der nu er afsat 261,7 millioner kroner.

Den nye forventede budgetoverskridelse lyder på yderligere 46,6 millioner kroner, lyder det nu i et estimat fra eksterne rådgivere.

Så alt i alt lyder estimatet, at byggeriet vil koste 308,3 millioner kroner inklusiv køb af byggegrund.

S råber op

For nylig estimerede eksterne rådgivere også, at udgifterne til vejomlægninger i Høje-Taastrup C ville blive 56 millioner kroner dyrere, og det fik byrådet til at beslutte, at en del af vejprojektet blev sat i bero.

De højere estimater får nu den socialdemokratiske byrådsgruppe til at råbe op.

- Det betyder, at vi har fået et estimat på de to projekter på over 100 millioner kroner. Det er, som om den politiske ledelse bare trækker på skuldrene og siger »shit happens«. Vi forhandler om, hvordan vi bruger pengene på drift og service, men når det kommer til anlæg, så er der ikke meget at komme efter. Vi bliver nødt til at snakke om det og kigge på det, for vi har også ansvaret for resten af Høje-Taastrup Kommune, og der er blandt andet skoler og institutioner, der trænger til at renoveres. Men til dem er meldingen bare, at de må vente, da vi er underlagt en anlægsramme, siger Thomas Bak (S).

Socialdemokraterne foreslår derfor, at man skal se på projektet igen og se, om man eventuelt kan nedskalere det,

Borgmester er ikke bekymret

Borgmester Michael Ziegler (K) bekræfter, at det nye rådhus bliver dyrere end forventet, men han er ikke bekymret. Det samlede rådhusprojekt, der indebærer salg af det nuværende rådhus, vil nemlig efter hans vurdering ende med et positivt resultat på bundlinjen.

- Vi har hyret professionelle rådgivere i forhold til at sælge grunden, og min vurdering er, at vi kan få væsentlig mere for grunden, end vi regnede med for år tilbage. Og det kan dække det hul, der eventuelt kommer, fordi det nye rådhus bliver dyrere, siger Michael Ziegler.

- I den ideelle verden har man al viden på alle niveauer tilgængelig, inden man begynder et byggeprojekt, men det er ikke den virkelighed, jeg lever i. Det er også derfor, vi hyrer rådgivere. Det er, fordi vi ikke selv har kompetencerne inhouse. Hvis vi havde kompetencerne til at vurdere rådgivernes arbejde, havde vi ikke behov for at hyre rådgivere, siger Michael Ziegler.

arrow Ziegler: Salg af rådhus kan dække dyrere byggeri
04. oktober 2019 kl. 05:51 Opdateret: kl. 12:18
arrow Bygger nyt rådhus: Men hvad skal der ske med det gamle?
22. december 2018 kl. 05:57 Opdateret: kl. 11:31
arrow Nyt rådhus: Måske kan man blive viet på »kyssebakke«?
21. december 2018 kl. 10:10 Opdateret: kl. 09:43

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk