8. december 2019
Britta Nielsen blev fredag hædret med årets handicappris i Høje-Taastrup Kommune for sin indsats for nogle samfundets svage - meget modsat hendes navnesøster, der i disse dage er i vælten for at have svindlet med midler, der netop var øremærket samfundets svageste. Foto: Stina Felby Egerup
Britta Nielsen blev fredag hædret med årets handicappris i Høje-Taastrup Kommune for sin indsats for nogle samfundets svage - meget modsat hendes navnesøster, der i disse dage er i vælten for at have svindlet med midler, der netop var øremærket samfundets svageste. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britta Nielsen blev hædret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britta Nielsen blev hædret
Taastrup - 29. november 2019 kl. 20:46
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver uge står 77-årige Britta Harding Nielsen klar til at hjælp borgere med handicap, der ønsker at spille Boccia. Og for den store indsats blev hun fredag belønnet med den ene af årets Handicappriser i Høje-Taastrup Kommune.

arrow Læs også: »Børsterne« sørger for sårbares tænder

Veteransport i TIK har haft Handicap-Boccia som en aktivitet siden 1997. Tidligere lå aktiviteten i Bueskytte-afdelingen i TIK, men i fælles overensstemmelse fandt de to afdelinger ud af, at Handicap-Boccia hørte mere til hos Veteransport.

Nu afdøde Svend W. Nielsen styrede det indtil sin død i 2013, og da hans kone Britta Harding Nielsen gik på pension i 2004, overtog hun i større og større omfang den ugentlige aktivitet.

- Da min mand døde for tre år siden, faktisk for præcist tre år siden i dag - overtog jeg det helt, og det er jeg meget glad for, fortalte Britta Nielsen fredag efter prisoverrækkelsen.

Glade deltagere

Og det er deltagerne også, står der i indstillingen af Britta Nielsen til prisen, som kommer fra I´TIK Veteransport.

FAKTA
De var indstillet til Handicappriserne 2019 i kategorien personer:

  • Gert Poulsen, formand i Røde Kors’ lokalafdeling i Høje-Taastrup og aktivitetsleder for »På plads i eget hjem«.
  • Britta Harding Nielsen, leder/aktiv i Veteransporten
  • Nikolaj Sabelski-Schneider, handicaphjælper/ambulanceredder, Region Hovedstaden

»Deltagerne er rigtig glade for at komme, de hygger sig, snakker, diskuterer og er glade for at træffe nye mennesker. Der konkurreres på højeste gear, og alle går op i det med stort engagement«, lyder det i indstillingen.

- Handicaprådet har lagt vægt på, at du som aktiv i Veteransport i TIK har gjort en kæmpe forskel for alle dem, som deltager i Handicap Boccia. Du er dermed med til at bidrage til at få handicappede ud af social isolation, som er én af de kriterier, som Handicaprådet lægger vægt på i forhold til Handicapprisen, sagde Esat Sentürk, da han fredag overrakte årets handicappris til Britta Harding Nielsen.

Dejligt at blive anerkendt

Og hun var meget glad for prisen.

- Det er dejligt at blive anerkendt for en indsats, som jeg også selv har glæde af. Det giver mig meget socialt at være med til at hjælpe dem, der trænger til det, og vi hygger os og griner altid meget, fortalte en overvældet Britta Nielsen efter at have modtaget prisen.

I indstillingen fra TIK Veteransport står der: »Det er guld værd for en forening at have en frivillig person tilknyttet på den måde, som Britta løser sine opgaver. Britta er ligeledes frivillig »kaffedame« i Veteransport og hjælper med at lave kaffe og smøre ostemad/ pølsemad m.m. Og så er hun er aktiv på et motionshold.«

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk